Fortsæt til hovedindholdet
FUV
Kursusprogram

Fængels- og arresthuspræster

Efteruddannelse for fængsels- og arresthuspræster 2023 har belastningsproblematikker og ritualer som det overordnede tema.

Uddybende kursusbeskrivelse:
Kriminalforsorgens institutioner er i denne tid pressede, ikke mindst på grund af manglen på uniformeret personale. Det medfører et til tider ophedet klima, et hårdere miljø, og ofte også en del benspænd for præsten og præstens arbejde, hvis og når man skal begå sig i landskab af undtagelsestilstande. Med dette kursus ønsker vi at stille skarpt på den slitage som et relationsarbejde i så belastet et miljø fører med sig, og med et særligt fokus på ritualer og de praksisser vi som teologer har med med i bagagen. . Ud fra den tanke, at ritualer ikke kun er noget vi forvalter ind i andres liv. Vi kan også formgive, evt. ritualisere egne rutiner. Kurset tilbyder dels foredrag, dels praktiske øvelser. Men også samtalen om hvad det er vi gør, når vi arbejder, og hvordan vi gør det, håber vi med dette kursus, vi kan blive klogere på.     
Af programmet:
Medarbejder fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, NN:
Belastningsproblematikker for ansatte i fængsler og arresthuse, hvordan ser vi på det, hvordan tackler vi det?

Psykolog og stifter af den almennyttige fond Mental Sundhed, Christian Gaden Jensen:
1.-2. Introduktion til og afprøvning af Kontemplativ Praksis.
Sessionerne vil overordnet rumme både videnskabelige oplæg, tid til personlige refleksioner, dialoger og praktisk afprøvning af flere kontemplative teknikker. 


Fængselpræster Susanne Christiansen og Peter Walin, Vestre fængsel:
Centrerende bøn. 

Prof.em., dr.theol. Bent Flemming Nielsen:
Ritualet – en hjælper?
Protestantismen er født med en skepsis mod ritualer. En skepsis, der synes at blive modsagt af en stigende interesse. Hvad bidrager ritualer med? Kan ritualer hjælpe hjælperen? Kan ritualer være til skade? For at drøfte disse vanskelige spørgsmål er det nødvendigt at gå dybere ind på, hvad ritualer er, og hvad de ikke er. Det er håbet, at dette kan lede frem til en åben samtale mellem foredragsholder og deltagere.

Dato:4. september - 6. september 2023
Kursusleder:Pastor Kamille Nygård
Målgruppe:Funktionspræster
Kursustype:Internatkurser
Kursussted:FUV Løgumkloster/Refugiet
Kursus-id:K. 42a/23 - 2765
Ansøgningsfristen er udløbet