Mangfoldigheden i livssyn og trospraksis er et vilkår for folkekirken i dagens Danmark – og derfor har vi brug for en samtale om, hvordan vi er kirke for hele folket. Mangfoldighed – det er noget man lever i indtil det mangfoldige, begynder at blive mere ensartet. Men lige nu er folkekirken i en tid, hvor det kræves af os, at forholde os til mangfoldigheden – i etnicitet, livssyn, åndelige praksisser og i blandingstro. Hvordan kan vi kalde os folkekirke, hvis ikke mangfoldigheden af danskere ser det som også deres folkekirke? Dette kursus vil med baggrund i teologien, i nye undersøgelser og i levet liv, give præster stof til eftertanke. Tanker, som kan bringes med hjem uanset om man har tal på sine migranter i sognet eller ej. For mangfoldigheden findes jo uanset, men hvilken vej skal man gå som sogn? Vejen kan gå i retning af at være kirke for kristne migranter, der kommer fra vidt forskellige traditioner og konfessioner. Den kan også være at tænke religionsmøde ind i den folkekirkelige grund, vi står på. Men hvordan kan vi være en mangfoldig folkekirke og samtidig bevare rodfæstningen i lære og tradition?

Kurset er tilrettelagt med præster som primær målgruppe. Læs mere om programmets indhold nedenfor:

Rammesætning af kurset, udfordringsbilleder og arketyper blandt migranter – Jais Poulsen, evaluerings- og udviklingskonsulent, FUV
Rammen omkring kurset etableres kort. Med udgangspunkt i et litteraturstudie og interviews med nøglepersoner på migrantområdet samt migranter fra en lang række forskellige lande vises herefter nogle udfordringsbilleder for det gode møde med migranter. Dernæst vises gennem arketypeanalyse af migranternes måder at knytte sig til folkekirken på, at vi har mere til fælles, end vi måske umiddelbart skulle tro.

Migration, magt og mangfoldighed - Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen, lektor, KU
Hvordan arbejde med migration pastoralt? Pastoral-teologisk eller blot teologisk? Hvis man hører hjemme i den danske folkekirke og har det, der ofte kaldes ”folkekirkens bekendelsesgrundlag” som udgangspunkt eller baggrund? Vi skal se på folkekirkelig selvforståelse og nutidige fortolknings- og praksismuligheder med fokus på spørgsmål om magt, bevægelse, forandring og grænser – ydre, indre og mellemmenneskelige. I den forbindelse skal vi også diskutere både klassisk teologisk grænseteologi som fx i Paul Tillichs selvbiografi ”On the Boundary” (1966) og overveje nyere migrationsteologiske bidrag.

Kirken og dens forhold til de fremmede - Peter Lodberg, tidl. professor, dr.theol.
Den forandrede folkelige situation i Danmark rejser en række teologiske spørgsmål om luthersk identitet og ikke mindst luthersk ekklesiologi i mødet med tilflyttere fra andre dele af verden og andre kirkesamfund. Samtidig er folkekirken – måske lidt ubevidst – i gang med at tilpasse sig et forandret samfund. Oplægget vil forsøge at tage temperaturen på teologien og dens praktiske implikationer netop nu.

Kirke for alle eller kirke for enhver – Jens Christian Grøndahl, forfatter
Er den kristne universalisme endt i en kulturel niche? Eller har kravet om mangfoldighed udviklet sig til en ny form for ensretning? Et eksistentielt blik på kirken og identitetspolitikken med afsæt i forfatterens personlige erfaringer.

Paulus – integrationstænker og -praktiker - Kasper Bro Larsen, professor, AU
Foredraget undersøger Paulus’ teologi om kulturmødet. I modsætning til en hovedtendens i forskningen argumenterer jeg for, at nogle af Paulus' Kristus-grupper var multietniske, bestående af både jødiske og ikke-jødiske medlemmer. Paulus betragtede denne mangfoldighed som en forsmag på Messias' genkomst, der skulle forene jøder og ikke-jøder hos Israels Gud. Evangeliet om multietnisk integration er en rød tråd i Paulus' breve, men hedningemissionens succes førte ret hurtigt til, at Kristus-bevægelsen blev mere og mere ikke-jødisk og dermed segregationistisk. Sat på spidsen: Kristendommen fødtes, da den opgav Paulus’ vision.

Fra rødder til netværk – om ritualer og kirkelige handlinger i en grænsekultur – Jørgen Theodor Demant & Martin Lysholm Hornstrup, Liturgisk Forum
En ’bricoleur’ er en ’handy-man’ som skaber ting af forhåndenværende materialer, så de udgør et nyt hele. Liturgi har til alle tider udfoldet sig i en spænding imellem teologi og antropologi – mellem den guddommelige sandhed og den menneskelige fortolkning. I vores senmoderne tid udspiller liturgien sig endvidere i en spænding imellem det lokale og det globale. Dette arbejde kalder på ’bricolage’ – modet til at sætte ting sammen på nye måder. Med afsæt i den hollandske bog ”Worship in the network Culture”, som forstår liturgi som leg – et ”helligt spil” – går vi sammen på opdagelse i, hvad vi har af forhåndenværende materialer til at bygge nærværende gudstjenester og kirkelige handlinger i en mangfoldig kirke. 

Netværk og det næste skridt – Jais Poulsen, evaluerings- og udviklingskonsulent, FUV
Aktionslæringsbaseret workshop hvor vi arbejder med at omsætte kurset til konkret handling i egen eller fælles praksis over det kommende år.

NÆROMRÅDE til et geografisk betinget internatkursus på FUV’s lokation Farvergade 27 F 2., 1463 København K:

·       Alle provstier i Københavns Stift, undtaget Bornholms provsti

·       Alle provstier i Helsingør Stift                                                     

·       Roskilde provsti                                                        

·       Greve-Solrød provsti                                                           

·       Køge provsti

·       Holbæk provsti

·       Ringsted Sorø provsti

·       Lejre provsti