Dette er et geografisk betinget internatkursus!
Et geografisk betinget internatkursus et kursus, hvor kursister med ansættelsessted i en vis afstand fra kursus stedet, får betalt indkvartering, mens dette ikke er tilfældet for kursister, som har ansættelsessted tæt på.
Det betyder, at:
· har du ansættelsessted INDEN for det relevante nærområde (se nedenunder), skal du selv sørge for indkvartering, morgen- og aftensmad. Frokosten sørger FUV for.
· har du ansættelsessted UDEN for det relevante nærområde (se nedenunder), sørger FUV for din indkvartering, morgenmad og frokost. Aftensmad skal du selv sørge for.
Kursusdagene begynder kl. 9.15 (mandag dog kl. 12.00 eller 13.00) og slutter kl. 17.00 (fredag dog kl. 13.00). På nogle kurser vil der være fælles afslutningshygge i form af spisning eller en lettere anretning torsdag aften.
Herudover afvikles kurset efter de samme retningslinjer som ved et internatkursus i Løgumkloster. Det vil sige, at deltagerne forpligter sig til at deltage i hele kurset og kursusdagen i fuld udstrækning og ikke påtager sig eller pålægges tjenstlige opgaver, mens kurset forløber.
NÆROMRÅDE til et geografisk betinget internatkursus på FUV’s lokation Skt. Markus Kirkeplads 1,1. 8000 Aarhus:
Alle provstier i Aarhus Stift
Hedensted provsti
Vejle provsti
Sammen med julen er påsken kristendommens største og vigtigste højtid, og det er næppe nogen overdrivelse at påstå, at hvis ikke det havde været for Jesu opstandelse fra de døde, ville den kristne tro aldrig være blevet til noget. Kristendommen ville i stedet være blevet lagt i graven sammen med Jesu lig allerede langfredag.
Men heldigvis markerer påsken Guds sejr over døden og dermed også det kristne håbs sejr over håbløsheden. Det glædelige budskab om et liv og en kærlighed, der overvinder både død, sorg og elendighed, opstår med Kristus påskemorgen og skal forkyndes til trøst og glæde hver uge og ikke mindst i påsken.
At troen på de dødes opstandelse og det evige liv er en central og uomgængelig del af den kristne tro, som vi som præster er forpligtede på, kan ikke rigtig bestrides. Men udfordringen består i, hvordan vi kan blive (endnu) bedre til at forstå, formidle og forkynde opstandelsestroen og det kristne efterlivshåb på en troværdig og eksistentielt vedkommende måde i den tid og kontekst, vi virker i. Er der ligheder og forskelle mellem opstandelsestroen og andre efterlivsforestillinger? Skal opstandelsen forstås i fysiske, ”kødelige”, kategorier, eller opstår vi til et åndeligt liv, hvor vores begreber om kød og krop ikke længere giver mening? Hvad mente Jesus, da han sagde, at vi bliver ”ligesom engle”? Og hvordan kan opstandelseshåbet kaste lys over vores liv i denne verden?
Det er nogle af de spørgsmål, vi vil komme til at arbejde med på dette kursus, der søger at belyse påskens glædelige budskab eksegetisk, systematisk-teologisk og homiletisk. Der er tale om et teologisk fordybelseskursus, der er relevant, ”fordi der skal prædikes påskesøndag”.
Opstandelsestanken i NT - kontinuitet/diskontinuitet?
Cand.theol., ph.d., Margrethe Kamille Birkler, AU:
Jesu død og opstandelse i dogmatisk perspektiv
Studielektor, ph.d., Erik Kelstrup, FUV:
Opstandelsens billeder - et teologisk blik på det, som "intet øje har set", i kunstens og litteraturens billedrige verden
Studieleder, ph.d., Peter Søes, Menighedsfakultetet:
Skabelsestro og opstandelsestro hos Irenæus og Tertullian
Sognepræst, Pia Nordin Christensen:
Påskens prædikener - oplæg og workshop
Studielektor, ph.d., Lars Sandbeck, FUV:
1. De dødes opstandelse - det kristne efterlivshåb
2. "Alle gøres levende med Kristus" (1 Kor 15,22). De dødes opstandelse i frelsesuniversalistisk perspektiv