Professor, Anne-Marie Mai, SDU
Litteratur i brug
Den litterære kultur er under stor forandring,  der udkommer således i dag langt flere bøger end tidligere, og lydbogen har overhalet den trykte bog på flere måder. Litteraturen for mange læsere ikke længere pæne fysiske bøger i reolen. Litteraturen er blevet et mellemværende, og vi bruger den på mange måder: som underholdning, livstolkning, terapi, anledning til samtale og æstetisk oplevelse. I denne session ser vi nærmere på brugen af litteratur, ikke mindst inspireret af den amerikanske litteraturprofessor Rita Felski.

Professor, Anne-Marie Mai, SDU
Læsning af Naja Marie Aidt ’Har døden taget noget fra dig. Carls bog’ (2017)
Naja Marie Aidts værk er et af de mest læste i den nyere litteratur. Værket, der skildret tabet af en elsket søn, har grebet læsere over hele verden. Hvorfor er Aidts værk så rørende, og hvordan skildrer det sorg og håb? 

Studenterpræst, cand.mag. Nanna Holm, AAU: 
Indføring i guidet fælleslæsning som metode og praksis
Guidet fælleslæsning er en måde at møde og tale om skønlitteratur på, hvor litteraturen opleves i fællesskab. Læsegruppelederen læser teksten højt og holder pauser undervejs, hvor deltagerne har mulighed for at byde ind i en samtale faciliteret af læsegruppelederen. Der er ingen forberedelse for deltagerne, der også kan vælge bare at lytte. Igennem oplæg, gruppeøvelser og fælles refleksion vil kursisterne 

• stifte bekendtskab med guidet fælles læsning som læsepraksis og introduceres til rollen som læsegruppeleder.
• lære at vælge litteratur til bestemte målgrupper og inden for bestemte temaer og genrer 
• opnå færdigheder som læsegruppeleder fra valg af materiale til selve læsningen.

Litteraturanmelder, cand.mag. Martin Rohr Gregersen: 
Hvad tror ny dansk litteratur på? Oplæg
Hvilken rute skal man gå, hvis man gerne vil følge troens vej i ny dansk litteratur? Dét spørgsmål vil dette foredrag forfølge. Vi kan selvfølgelig dreje af ved salmeruten eller lade os guide af salige Simon Grotrian og lyslevende Klaus Høeck, der i mange år har vist os rundt i skaberværket. Men med centrale digtere og prosaister som Signe Gjessing, Mirian Due, Duncan Wiese, Nikolaj Zeuthen, Lars Emil Woetmann, Jens Smærup Sørensen, Jens Christian Grøndahl, Ingrid Nymo, Peder Frederik Jensen, der alle på forskellige måder medtænker det religiøse, troen og kristendommen som et væsentligt orienteringspunkt i vores liv, har vi nu heldigvis fået flere stop at navigere efter i det litterære landskab. Når vi er nået til vejs ende, står vi forhåbentligt med et kort, der kan vise os, hvordan litteraturen måske kan være med til at give troen et nyt sprog at gå i kirke med. 

Ny dansk litteratur i kirkerummet. Workshop 
Tekstlæsninger og fælles drøftelse som en del af forberedelsen til den afsluttende temagudstjeneste om jævndøgn.

Sognepræst, cand.theol., Hans Nørkjær Franch
Knausgårds blik – kunst og prædiken
Den litterære prædiken kender de fleste af os nok. Men har vi tilstrækkeligt blik for kunstens fundamentale evne til klarsyn, også når det anfægter og vækker anstød? Ønsket om at lede til klarsyn – tror jeg – deles af mange prædikanter. For også prædikenen skal åbne virkeligheden for den, der lytter – for det er derigennem, at evangeliet bedst bliver en tiltale, der kan ryste og trøste. De store forfattere åbner virkeligheden, og Karl Ove Knausgård er en af dem. Samtidig bliver det i hans forfatterskab med tiden kun tydeligere, hvor meget han drives af menneskets allerdybeste spørgsmål – og derfor er han også tilbagevendende i lidenskabelig dialog med den kristendom, han ikke tror på. 

Lektor, ph.d. Lena Kjems, FUV: 
Litteratur i gudstjenesten - oplæg, workshop og temagudstjeneste om jævndøgn

Studiesekretær, cand.mag. i dansk, Sara Nørholm, FUV: 
Bibelsk genfortælling som litterær genre - oplæg 
Genfortællingen er en del af Bibelens dna, og de bibelske tekster bliver hele tiden genfortalt – blandt andet i de mange børnebibler, der er udgivet i nyere tid. Med afsæt i Bibelen for nysgerrige vil oplægget undersøge og diskutere spørgsmål som: Hvem har ordet i Bibelen? Hvor i sproget findes fortolkning og forkyndelse? Er genfortælling og gendigtning egentlig det samme? Og hvad med den læser eller tilhører, der ikke kender forskel? 

Træerne! Inspiration til læsninger på tværs
Træet står i midten af Bibelens store fortælling om menneske og verden, ligesom det findes i folketro og myter, og i litteraturen, hvor træet er et topos så gammelt som digtningen selv. Med træet som eksempel vil oplægget give inspiration til en læsning på tværs, der kan give blik for sammenhænge og åbne de bibelske tekster fra en ny vinkel.