Kom til workshop med forfatter Josefine Klougart og forlagsdirektør Jakob Sandvad.
Vi vil sammen læse et antal af deltagernes medbragte prædikener for ud fra de konkrete eksempler at tale om, hvad en god prædiken er. Hvad gør teksten levende og vedkommende, hvornår går den i tomgang og hægter folk af?
Ikke alle deltagere kan få deres prædikener på, så vi trækker lod på dagen. Men alle får noget ud af også at være med til at læse andres prædikener.
Josefine Klougart (f.1985 på Mols) har to nomineringer til Nordisk Råds Litteratur Pris bag sig. Hun har udgivet en række yderst velanmeldte romaner. Senest ”Alt dette kunne du få” (2021) og har for nyligt kurateret udstillingen ”Efter naturen” på Glyptoteket i København. Hun er berømmet for sit sanselige sprog og sin naturinddragelse.
Jakob Sandvad (f. 1981, cand.mag.) er mangeårig redaktør. Først på Gyldendag og nu på eget forlag Gladiator, hvor han også underviser på Gladiators redaktør og forfatterskole.