Vi lever længere og kommer først på plejehjem når vi fysisk eller kognitivt ikke kan fungere i eget hjem.
Det udfordrer præst og organist, når vi skal holde gudstjenester på plejehjem, da størstedelen har en demenssygdom, eller senfølger efter blodpropper.
Den gerontologiske efteruddannelse er for dig der alene, eller sammen med kirkens organist, gerne vil udforske, forstå og blive bedre til at støtte og forkynde for denne gruppe mennesker.
Uddannelsen er 2-årig med moduler forår og efterår. Der oprettes hold der fungerer som eksternatkurser i henholdsvis Århus og København. Et af kurserne er for begge hold med overnatning og undervisning på Løgumkloster.
I vil blive undervist af præster og organister med stor erfaring og hjerte for gerontologi, men også eksterne undervisere; musikterapeuter, neurospecialister, ph.d. med speciale i alderdom, demens., psykologer, demenskonsulenter mm.
Med denne uddannelse bliver det både sjovt, givende og spændende at arbejde med den ældste menighed.
Områder I med garanti får undervisning i:
· Demens; lægefagligt, psykologisk og teologisk.
· Ventesorg; sjælesorgen og faser i sygdommen.
· Pårørendegrupper til demensramte
· Plejehjemsgudstjenester; musikken, liturgien, samarbejdet med ledelsen/personalet. Demenssimulator, sansegudstjenester, demensafsnit, non verbal sjælesorg, musikterapi.
· og meget mere.
Dette er et eksternat-kursus i FUV's lokaler i Aarhus!
NB: Angående formen ved eksternat-kursus:
Man sørger selv for evt. indkvartering, morgenmad og aftensmad. Der er frokost hver dag, og kaffe og sødt/frugt i løbet af dagene.
Herudover afvikles kurset efter de samme retningslinjer som ved et internatskursus i Løgumkloster. Det vil sige, at deltagerne forpligter sig til at deltage i hele kurset og kursusdagen i fuld udstrækning og ikke påtager sig eller pålægges tjenstlige opgaver, mens kurset forløber.
Hjernen som fundament til forståelse
Nana Schiøtt Hansen, Sognepræst og forfatter til afsnit i Nærvær og tid:
Flere plejehjemsgudstjenester – mange måder at gøre det på!
Mette Gautier, Sognepræst og forfatter til Kirke med demensramte:
Kirke med demensramte