Vi lever ikke i en udviklingstid. Vi lever i en overgangstid, hvor vi ikke kan forvente, at den kommende verden giver sig af den verden, der er, eller at den ligger i svøb i den verden, der har været. Hvordan handler og orienterer vi os i denne overgangstid, hvor det gamle forsvinder og noget nyt begynder at vise sig?
Ideen om en ny verden har sit udspring i kristendommen. I moderniteten blev den brugt til at legitimere en verdenserobring og en politisk magtudøvelse, som gjorde mennesket verdensløst. Kan mennesket igen komme til at forstå sig selv som hjemmehørende i verden? Hvad er verden?
Det belyser kurset filosofisk og teologisk, og det former sig som forelæsninger, individuel studietid, gruppesamtaler og fællesdrøftelser.
Kurset tager udgangspunkt i Niels Grønkjærs bog Den nye verden. Efter revolution og konservatisme (som udkommer i begyndelsen af marts 2026 på Eksistensen), men det er ikke en forudsætning, at man har læst (i) den på forhånd.
Niels Grønkjær:
1. Gud – menneske – verden
2. Trinitetstænkning
i dag
3. Verden i en overgangstid
Thomas
Schwarz Wentzer, professor i filosofi, AU:
Fænomenologiens verden
Niels Henrik Gregersen, professor i teologi, KU:
Treenighedsteologi i dag
Hans Vium
Mikkelsen. Lektor, FUV:
Historie er ikke skæbne. Forsoningsfænomenologi