Savner du inspiration til at prædike i trinitatistiden? Så læs med her. Gennem oplæg og fælles arbejde med teksterne vil vi prøve at se med nye øjne på trinitatistidens tekster.
Trinitatistiden kan fremstå som en lidt upåagtet del af kirkeåret – som kommer efter de store fester. Det kan nogle gange virke som en lidt lang periode, som man skal igennem uden tydelige teologiske markører og hegnspæle – for så at nå frem til advent og de store højtider. Og det er synd.
Vi vil gennem foredrag, gruppearbejde, og fælles drøftelser arbejde homiletisk med Trinitatistidens nytestamentlige tekster i 2. tekstrække – for at få inspiration til at prædike, for at ”aftvinge” teksterne en ny mening.
NB: Kurset består i to forløb på hver to døgn. Formålet med at opdele kurset i to forløb er at give plads til refleksion og mulighed for at inddrage indsigter heraf i praksis. Kurset vil bestå i en kombination af foredrag, oplæg og gruppedrøftelser. Deltagerne skal forud for hvert kursus indsende en prædiken, som vil blive inddraget som en del af undervisningen.
Tidligere rektor og teologisk specialkonsulent
Henning Kjær Thomsen:
Trinitatistidens placering i og betydning for
kirkeåret
Tidligere
rektor, Mogens Lindhardt:
Trinitatistidens homiletiske læsefrugter
Hans Vium Mikkelsen:
1. Erfaringsudveksling: hvordan arbejder I med de
bibelske tekster i prædikenforberedelsen? Hvad betyder Trinitatistiden som
ramme for jer, når I udlægger teksten?
2. Læsefrugter fra indsendte prædikener
3. Arbejde
med prædikentekster i grupper