Fortsæt til hovedindholdet

Kalman og Knausgård – lysende litteratur i det nordiske mørke

”… kød er nu engang kød, og der smyger den Onde og hans djævelske følge sig let ind – forsvarsløse står vi uden Herrens beskyttelse. Og snart bliver det aften”. Sådan lyder det i Jon Kalman Stefanssons seneste roman. Det er sagt af en islandsk præst i 1600-tallet, men ordene synes også at passe på Karl Ove Knausgård såkaldte ”Morgenstjerne-serie”. Mennesket er svagt, og det onde rører på sig. Hvad gør den udsatte så? Det spørgsmål er ikke så lige til at besvare, heller ikke for præster. Men måske kan vi blive lidt klogere af at læse gode forfattere som Kalman og Knausgård.

På dette kursus vil vi dykke ned i Kalman Stefanssons og Knausgårds forfatterskaber, sidstnævnte primært ”Morgenstjerneserien”. Begge forfattere er ikke bange for at gå ud i eksistensens yderste afkroge, og samtidigt har de en evne til på overraskende vis at udfolde det helt almindelige dagligliv i øjenåbnende iagttagelser og fortolkninger. Og så er de heller ikke bange for at inddrage teologiske spørgsmål og bibelske referencer, ja, hele vores rige kulturarv. Kort sagt: der er masser at hente for enhver, som er pastoralt viklet ind i det liv, vi fået at leve med hinanden.

På dette kursus vil vi udforske det rum, som opstår mellem disse to markante nordiske forfatterskaber, når man bringer dem sammen. Kurset vil bestå af både foredrag, nærlæsning af tekster og drøftelser. Det forventes, at man forud for kurset har læst disse to romaner:

-          Karl Ove Knausgård: Natskolen, 500 sider

-          Jon Kalman Stefansson: Himmellegemer over verdens yderste rand, 424 sider

Lektor og skribent Erik Skyum-Nielsen:
om Jon Kalman Stefanssons forfatterskab

Sognepræst Hans Nørkjær Franch:
Knausgård læst teologisk

Sognepræst og litteraturanmelder Liselotte Wiemer:
Mand og Gud hos Knausgård

Sognepræst og tidl. kulturredaktør Michael Bach Henriksen:
Introduktion til Knausgårds forfatterskab
Knausgårds essayistiske forfatterskab

Studielektor, ph.d. Erik Wulff Kelstrup, FUV:
Introduktion til Jon Kalman Stefanssons forfatterskab
- Kalman Stefanssons billedsprog
- Teologiske temaer i Kalman Stefanssons forfatterskab
Dato:2. november - 5. november 2026
Kursusleder:Erik Wulff Kelstrup og Michael Bach Henriksen
Målgruppe:Præster
Kursustype:Internatkurser
Kursussted:FUV Løgumkloster/Refugiet
Ansøgningsfrist:5. august 2026
Kursus-id:K. 39/26 - 3323