Fortsæt til hovedindholdet

Korshærs- og diakonipræster og diakonimedarbejdere

Teologiske, psykologiske og praktiske perspektiver på arbejdet

Kurset for korshærs- og diakonipræster og diakonimedarbejdere har både et teologisk, psykologisk og praktisk fokus. Fængselspræst Kamille Nygaard lægger ud med reflektioner over bøn som håbets sprog, der kun for alvor tales af den sårede og af verden ramte, og som altid står i spænding mellem erfaring af gudsfravær og løfte om gudsnærvær. Korshærspræsterne skal mødes med chefen for korshæren, Jeanette Bauer og arbejde praktisk med andagten. De skal også beskæftige sig med mennesket i den professionelle rolle og se på mulighederne for at forebygge, at et spændene og berigende arbejdsfelt fører til udslidning. Diakonipræsterne og diakonimedarbejderne skal beskæftige sig med gæstfrihed og hvad det betyder for folkekirken i 2026 og høre om ”skæve” gudstjenester og det at være i det ”kærlige kaos”. De skal sammen arbejde med supervision af medbragte cases. Og alle 3 grupper skal beskæftige med den ”sårbare mand”, som er den betegnelse Svend Aage Madsen bruger om mænd, der er belastede af psykisk mistrivsel, men som samtidig er dårlige til at søge hjælp og til at sætte ord på deres egen sårbarhed. Han peger på, at mange mænd socialiseres til at skjule smerte, trække sig fra nære relationer og håndtere kriser gennem tilbagetrækning, misbrug eller udadreagerende adfærd, hvilket gør dem særligt udsatte.

Planlægningsgruppe: 
Signe Toft, Stine Tougaard, Kristine Pors Laura Salomonsen, Thyge Enevoldsen

Kamille Nygaard, fængselspræst v. Enner Mark Fængsel:
Den sårede verdens bønner

Niels Nymann Eriksen, sogne og indvandrerpræst og Kristine Kaaber Pors, koordinator for socialt arbejde i Københavns Stift:
Gæstfrihed – hvad betyder det i folkekirken 2026 for relationer, fællesskaber og fortalervirksomhed? 

Line Blak Gundersen, sognepræst:
Alle har ret til et "fedt" trosliv - "skæve" tjenester i Højdevangskirken

Lars Hugo Sørensen, psykolog, Cand. Pæd. Psych., efteruddannelse i psykoanalytisk forståelse og metode i arbejdet med børn og unge:
Mentalhygiejne i professionelt omsorgsarbejde

Svend Aage Madsen, 
Forskningsleder, ph.d., Rigshospitalet,Specialist i Psykoterapi, Autoriseret psykolog:
De sårbare mænd

Dato:28. oktober - 30. oktober 2026
Kursusleder:Lektor, ph.d. Ole Raakjær
Målgruppe:Præster og Kirke- og kulturmedarbejdere
Kursustype:Internatkurser
Kursussted:FUV Løgumkloster/Refugiet
Pris:5.400,00 kr.&nbsp;<span>for andre end præster med embede i folkekirken&nbsp;</span>
Ansøgningsfrist:25. juni 2026
Kursus-id:K. 44b/26 - 3326