Vi har inviteret professor i praktisk teologi ved Stellenbosch universitet i Sydafrika Cas Wepener til seminaret. Han har gjort sig gældende inden for reformert teologi med studier af liturgi ud fra ritualteoretiske teorier. Han vil i fire oplæg give et bud på arbejdet med gudstjenesteliv i en senmoderne kontekst.
Vi vil arbejde kreativt med de forskellige rituelle og liturgiske scener i gudstjenesten og undersøge, hvor gammelt og nyt, tradition og fornyelse kan befrugte hinanden.

I seminaret vil der indgå foredrag om kirkemusik og sang i en nutidig kirkelig kontekst. Og der vil være workshops, der følger op på foredrag og oplæg. Mange oplæg ved foregå på engelsk.

Professor Cas Wepener

Liminal Worship – The Holy Game between Divine Truth and Human Play

Worship continuously moves between context and the Lord who is signified within it; between language about God and the “Word of God”; between human interpretation and divine “truth”; and between human action and the coming of the Lord. In this course, entitled “Liminal Worship”, liturgy is approached as a Holy Game enacted between Divine Truth and Human Play.

To explore this Holy Game, an interdisciplinary approach is followed, drawing on insights from theology, cultural anthropology, history, development studies, philosophy and the arts, as well as case studies and examples of worship from around the globe. Worship can be understood as moving between theology and anthropology, and these disciplines help us trace liturgy within its cultural contexts.

This approach can also be described as reframing or liturgical rediscovery. We will look anew at the treasure trove that liturgy already is and consider what it offers worshippers in our contemporary context. The four sessions begin at tables described in Luke’s Gospel. While reflecting on liminal worship participants will be invited to recline at four tables: a table for travellers, a bonding banquet, an angry altar, and finally planning new menus for old tables.

Theme 1 – Liturgy and Liminality (Tables for Travellers)

Session 1 lays the theological and anthropological groundwork by introducing key contexts and concepts. While immersing ourselves in worship practices from around the world and locating our own liturgical participation within this broader ritual landscape, we revisit core concepts such as liturgy, ritual, liminality and related terms. The close relationship between cult and culture will also be explored, with particular attention to the relationship between function and play, and to the various dimensions of liturgical rituals.

Theme 2 – Liturgy and Hospitality (Bonding Banquets)

Session 2 provides the liturgical and historical groundwork for understanding hospitality in worship in its broadest sense. A discussion of why some people still attend worship will be combined with a playful exploration of the possible connections between dining and development. By examining the table and eating practices from multiple perspectives, we will explore how the ‘tables for travellers’ of liminal liturgy might become hospitable ‘bonding banquets’.

Theme 3 – Liturgy and Embodiment (Angry Altars)

Session 3 explores the role of the human body in liturgy, with particular attention to the senses and emotions. The emotion of anger will be examined as an example of how emotions can function meaningfully within worship and preaching. This session will also draw on insights from the field of carnal hermeneutics, which may help traditional approaches to homiletics and liturgy move toward more embodied forms of homiletics and liturgical practice. As an ‘angry altar’, this session aims to function as a form of ritual interruption – and hopefully also as a redemptive interruption – within our present age of anger.

This session will be followed by a workshop on liturgy, the senses and emotions.

Theme 4 – Liturgy and Bricolage (New Menus for Old Tables)

In Session 4 the concept of bricolage liturgy will be introduced, together with various approaches to this form of liturgical practice. Practical tools that may assist in the development of bricolage liturgy will be presented and discussed. The aim is to lay a foundation for a preliminary liturgical praxis theory that can assist in the planning and performance of liminal liturgy.

This session will be followed by a workshop on bricolage liturgy, using the lectionary texts of the week.

Sognepræst Thomas Frovin

Gudstjeneste og gæstevenskab

""Gud er venskab", siger Aelred af Riveaulx. Men hvor venskabelig er højmessen og menigheden for den, der ikke er inkultureret i en nordeuropæisk protestantisme?

Med udgangspunkt i det antikke hospitium-begreb vil vi se på gæstevenskabet med udgangspunkt i den case, der er Apostelkirken på Vesterbro. Her gribes der progressivt fat om liturgien under stadig hensyntagen til menighedens sammensætning, hvoraf iranere og afghanere udgør et stort mindretal. Giver et begreb som ”gæstfrihed” overhovedet mening i en luthersk menighedstænkning – for hvem er det nu lige, der er vært, og hvem er det, der er gæst?"

Højskolelærer, præst, salmedigter Marianne Søgaard

Tidens religiøse tone

”Græd dine tårer ud hos Gud, han rækker ud”. 

”Åbent hjerte finder altid vej”. 

”Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig”. 

”Men jeg håber at dø er at rejse”.

Sådan lyder det blandt andet i den folkelige fællessang for tiden, når der synges på højskoler, efterskoler, biblioteker, arbejdspladser, eller når DR tilrettelægger fællessang. Sangene kan tolkes religiøst, men de kategoriseres ikke som salmer i Højskolesangbogens 19. udgave. De blander sig med alle mulige andre sange uden for ”salmegrænsen”.  

I dette oplæg vil højskolelærer, teolog og sangskriver Marianne Søgaard tage udgangspunkt i sin bog ”Tidens religiøse tone” og dele tanker om, hvordan sange fra populærkulturen med et åbent og antydende sprog for religiøs erfaring måske er med til at bygge nye broer mellem det folkelige og det kirkelige. Vi skal synge fra Højskolesangbogen og diskutere, hvor salmen som genre er på vej hen – og hvordan kirken eventuelt kan drage fordel af og bidrage til den store folkelige opbakning til fællessangen i Danmark. 

Ph.d. studerende Asbjørn Lauridsen

Rytmisk lovsang: Kropsliggjort hengivelse

Rytmisk lovsang er den mest udbredte type kirkemusik på verdensplan. Også i Danmark finder rytmisk lovsang sted fra folkekirkens højrefløj til diverse liberale og konservative frikirker. Musikken trækker på kontemporære udtryksformer, læner sig op ad elektronisk teknologi og italesætter ofte en personlig relation mellem den lovsyngende og Gud. Men hvordan ser sådan en praksis ud? Hvilke kropslige udtryksformer  etablerer sig? Hvilke følelser og teologier kommer i spil? Og kan folkekirken finde ressourcer i en mere eksplicit kropslig musikpraksis?

Korleder og koncertdesigner Astrid Vang-Pedersen

Koncertdesign

Workshop v. Astrid Vang-Pedersen

Hvad vil det sige at designe en koncert? Hvilke faglige markører og principper bringes i spil? Og kan nogle af disse faglige betragtninger overføres på arbejdet med gudstjeneste?

I denne workshop tages vi med ind i principperne bag konceptet "Koncert Design". Gennem øvelser og samtale går vi på opdagelse i, hvordan disse principper kan (eller ikke kan) overføres til en liturgisk sammenhæng. 

Ophavsmanden til konceptet "Koncert Design" er Astrid Vang-Pedersen, der er uddannet kor & ensembleleder fra Det Fynske Musikkonservatorium og fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Astrid afsluttede i 2018 et kunstnerisk ph. d. Projekt om “Koncert Design”. I dag arbejder hun som koncert designer, komponist, kommunikationsrådgiver og som kirkemusiker i Fjordpastoratet, nord for Horsens.