Dette er det første modul ud af tre på specialuddannelsen i almen teologi om døden og det evige liv.

Store dele af teologien i det 20. århundrede havde ikke meget at sige om døden og det evige liv – og da slet ikke om det evige liv forstået som en eksistens eller virkelighed, der rækker ud over døden. Tendensen gik snarere ud på at afmytologisere det kristne efterlivssprog eller opfatte talen om opstandelse og evigt liv som symboler for håb eller sorg eller længsel. Samtidig har der i sjælesorgen været en psykologiserende tendens til hellere at fokusere på de efterladtes sorg end på de dødes skæbne.

Men de seneste årtier har der fundet en eskatologisk vending sted i både dansk og international teologi: vi er begyndt at turde tale om efterliv og evighed igen. I løbet af denne uddannelse skal vi fordybe os i den kristne eskatologi og undersøge forskellige tanker om og erfaringer af, hvad der sker, når vi dør – og hvad der måtte vente på den anden side. Formålet med uddannelsen er at bidrage til kultiveringen af et sprog (og andre udtryk) for evigheden, så vi bliver bedre til at tale om døden og sætte ord og billeder på efterlivet. At kunne gøre det, er både en teologisk og sjælesørgerisk akut vigtig opgave.

På dette første kursusmodul vil vi i særlig grad fokusere på døden og få belyst den uundgåelige livsafslutning fra forskellige vinkler: teologisk, sjælesørgerisk, filosofisk og kunstnerisk.

Specialuddannelse i almen teologi er fordelt over tre kursusmoduler. I mellemperioderne arbejder deltagerne selvstændigt eller gruppevis med en afsluttende skriftlig opgave med et emne eller en problematik inden for kursusemnets rammer. Uddannelsen afsluttes med denne opgave. Gennemført uddannelse samt besvaret opgave honoreres med et kursusbevis.