Fortsæt til hovedindholdet

Mødet med sørgende i Folkekirken - Sammen om sorgen, ind i fællesskabet

Kurset retter sig mod præster, Kirke- og Kulturmedarbejdere og andre, der gerne vil starte sorggrupper eller allerede arbejder med sorggrupper for børn, unge eller voksne i kirkeligt regi, livsmodsgrupper, kirkelige mødesteder, kirkekafeer m.m. Kurset tager udgangspunkt i, at sorgen ikke er en tunnel, man skal igennem, men et landskab, man skal leve i og leve med, og at formålet med en sådan gruppe først og fremmest er, at deltagerne erfarer
- at sorg er en almindelig måde at reagere på et tab
- at når sorgen deles, bliver den lettere at bære
- at det ikke handler om at opnå en accept af tabet, men at komme nærmere en taknemmelighed over det, man har fået og aldrig kan miste
- at døden afslutter et liv, ikke en relation
- at sorghjælp er huskehjælp
- at sorggruppen/livsmodsgruppen m.m. kan være det første skridt på vej ind i fællesskabet igen
- at evangeliet om kødets opstandelse og det evige liv rummer trøst og livsmod, når man mister

Dette er et geografisk betinget internatkursus!
Et geografisk betinget internatkursus et kursus, hvor kursister med ansættelsessted i en vis afstand fra kursus stedet, får betalt indkvartering, mens dette ikke er tilfældet for kursister, som har ansættelsessted tæt på. 

Det betyder, at:

·         har du ansættelsessted INDEN for det relevante nærområde (se nedenunder), skal du selv sørge for indkvartering, morgen- og aftensmad. Frokosten sørger FUV for.

·         har du ansættelsessted UDEN for det relevante nærområde (se nedenunder), sørger FUV for din indkvartering, morgenmad og frokost. Aftensmad skal du selv sørge for.

Kursusdagene begynder kl. 9.15 (mandag dog kl. 12.00 eller 13.00) og slutter kl. 17.00 (fredag dog kl. 13.00). På nogle kurser vil der være fælles afslutningshygge i form af spisning eller en lettere anretning torsdag aften.

Herudover afvikles kurset efter de samme retningslinjer som ved et internatkursus i Løgumkloster. Det vil sige, at deltagerne forpligter sig til at deltage i hele kurset og kursusdagen i fuld udstrækning og ikke påtager sig eller pålægges tjenstlige opgaver, mens kurset forløber.

Kurset vil bestå af en vekselvirkning mellem oplæg, refleksion og øvelser og udstyrer deltagerne med såvel teoretisk indsigt i sorg og trøst og praktiske råd til, hvordan man starter en sorggruppe, og driver den i overensstemmelse med ovenstående. Der indgår også overvejelser over, hvad der er det særlige ved arbejde med sorg i kirkeligt regi.

NÆROMRÅDE til et geografisk betinget internatkursus på FUV’s lokation Skt. Markus Kirkeplads 1,1. 8000 Aarhus:

Alle provstier i Aarhus Stift
Hedensted provsti
Vejle provsti


Ole Raakjær:
1. Sorg i historisk perspektiv
2. Eksistensielle og teologiske perspektiver på sorg
3. Hvordan hjælper vi barnet, der har mistet?
4. Modeller for sorggruppearbejde

Helle Schimmell cand. theol. ph.d - tidligere lektor og sognepræst:
Psykobiologiske perspektiver på sorg

Familieterapeut Birgitte Nygaard og praktiserende læge Poul Nygaard:
Ledelse af sorggrupper

Maria Baastrup Jørgensen, 
studielektor, Folkekirkens Udviklings- og Videnscenter, tidl. leder af specialuddannelsen i sorggruppeledelse, FUV:
Hvad blev der af arvesølvet? 

Lise Trap, forfatter og tidligere sognepræst?:
Vinterblomster – at forandres i sorg




Dato:23. november - 26. november 2026
Kursusleder:Lektor, ph.d. Ole Raakjær
Målgruppe:Andre interesserede, Kirke- og kulturmedarbejdere og Præster
Kursustype:Geografisk betinget internatskursus
Kursussted:FUV Aarhus, Skt. Markus Kirkeplads 1,1, 8000 Aarhus C
Pris:8.100,00 kr.&nbsp;<span>for andre end præster med embede i folkekirken</span>
Ansøgningsfrist:23. august 2026
Kursus-id:K. 48a/26 - 3363