I den digitale tidsalder, hvor vi ofte erstatter det personlige møde mellem mennesker med virtuelle møder, hvor vi bruger de digitale platforme som middel til kontakt med omverdenen, kræves der nye måder at kommunikere på både teknologisk og mentalt. I den traditionelle sjælesorgssamtale, hvor præst og konfident mødes ansigt til ansigt, kan vi se hinanden i øjnene, og ud over det verbale sprog har vi mimik, kropssprog og intonation til rådighed, når vi kommunikerer med hinanden. Det betyder, at vi kan understøtte, bekræfte og krydre vores budskab gennem nonverbal kommunikation med smil, tårer, lyde, blikke og gestik. Sjælesorgssamtalen i det digitale rum, på mail, på sms, på de sociale medier og i det anonyme chatrum, hvor vi ofte kun har ordene at gøre godt med, må vi som sjælesørgere bruge andre kommunikative greb for at kompensere for det nonverbale sprog. Vi kan ikke umiddelbart transformere den fysiske kommunikationsform ind i det digitale rum. Vi må aflære tillærte afkodninger og de sædvanlige sproglige manøvrer og lære at opøve nye kommunikative færdigheder og koder inden for digital chatkommunikation. På kurset vil sjælesorgen i det digitale rum blive belyst gennem viden og erfaringer på området fra bla. Folkekirkens digitale indgang til sjælesorgen, gennem oplæg om sorg og sjælesorg i en terapeutisk tidsalder samt en højt kvalificeret indføring i kommunikation på de sociale medier ved en kommunikationsekspert. Dagen igennem bliver emnet belyst både gennem teori og praktiske øvelser.
Ole Raakjær, lektor i sjælesorg og tidligere hospicepræst:
Sjælesorgen
overordnet - Sjælesorg i en terapeutisk kultur
Pernille Hornum:
Digital sjælesorg
Katrine
Thielke, Kommunikationsekspert:
Den svære digitale kommunikation