Bliv bedre rustet til samtaler om tro, tab og traumer
Har du gennemført modul 2 i bibelsk sjælesorg, kan du på modul 3 bygge videre på dine erfaringer og styrke dine kompetencer til at facilitere samtaler med mennesker, der er ramt af sorg, tab, traumer og livskriser. Gennem ny faglig viden, praktiske redskaber og træning lærer du at skabe et trygt rum, hvor mennesker kan sætte ord på deres erfaringer og finde håb, mening og fællesskab.
På modul 3 arbejder vi med følgende tre temaer:
- Misbrug
- Vold i hjemmet
- Selvmord
Bibelsk sjælesorg er en velafprøvet metode, som forener bibelske fortællinger, eksistentiel refleksion og fællesskab. Metoden blev udviklet til mennesker, der havde oplevet krig, flugt og andre traumatiske begivenheder, og anvendes i dag i kirker og organisationer verden over. I Danmark uddanner Center for tro, tab og traumer facilitatorer, der bringer metoden i anvendelse lokalt.
Undervisningen veksler mellem oplæg, refleksion, øvelser og samtaler. Samtidig bliver du en del af et fagligt fællesskab med andre præster og sjælesørgere, som ønsker at møde mennesker med nærvær, faglighed og håb.
Uddannelsen
udbydes i samarbejde mellem FUV, Center for tro, tab og traumer og stifterne.
Forudsætning
Bestået modul 2 i bibelsk sjælesorg.
Kurset er støttet af Christian Help Foundation.
Læs
mere om uddannelsen på www.cttt.dk under Bliv
facilitator.
Afbud
For deltagere, der ikke er præster i folkekirken, gælder følgende:
- Afbud senest 8 uger før kursusstart: fuld refusion.
- Afbud senere, men senest 6 uger før kursusstart: administrationsgebyr på 50 % af kursusafgiften.
- Afbud senere end 4 uger før kursusstart: ingen refusion.