Steen Kruse, psykoterapeut MPF, familieterapeut, ICEEFT certificeret EFT-parterapeut, leder af familieafdelingen, Århus, Center for Familieudvikling:
Hvordan kan PREP-kurser være et bud på et gruppetilbud? Hvad kan kurserne, og hvordan er de bygget op?
Parkursus (PREP) er et forebyggende kursus, som udbydes af Center for Familieudvikling. Der er hverken tale om gruppearbejde eller traditionel parterapi. Kurset foregår som holdundervisning og suppleres af private samtaler med din partner.

Sognepræst Helene Ferslev:
Gravidsamtaler i folkekirken – gruppesamtaler i en af livet største overgange.
At blive far eller mor er en ensom proces. Det er kun én selv, der kan tage skridtet ind i den nye identitet som forælder og bevæge sig ind i det nye livsvilkår, som forældreskabet indebærer. Gravidsamtalerne skaber rum til samtale om den livsovergang, man er i gang med som kommende mor og far og et rum, hvor man er sammen med andre i samme livssituation. Modulet vil indeholde oplæg om baggrunden inden for den psykologiske forskning og folkekirkens sjælesorgspraksis for gravidsamtalerne, erfaringer samt afprøvning af samtalens indhold med efterfølgende diskussion. Ferslev har sammen med forskningschef Henrik Norholdt, der arbejder med småbørnspsykologi og familiedannelse, udviklet konceptet ”gravidsamtaler”.

Undervisningsleder og teologisk specialkonsulent Henning Kjær Thomsen, Viborg Stift:
Sjælesorg – som den forsatte inkarnationsbevægelse.
Inkarnationen er kristendommens centrum. Dette begreb omskriver imidlertid ikke blot, at Jesus fra Nazareth med sit liv har udlagt, hvem Gud er i den menneskelige historie og siden har forladt den igen; men derimod at Guds virkelighed med ham er kommet ind i verden for at blive der. Den fortsættes efter den opstandnes himmelfart med den kristne menighed som den korsfæstedes efterfølgende og nuværende legeme. I deres liv med hinanden må og skal menighedsmedlemmerne ganske enkelt videreføre hans liv for den anden. Her hører sjælesorgen da også hjemme. I fællesskabet som basis for den enkelte. Det er denne teologiske begrundelse for sjælesorg i grupper, formiddagens oplæg introducerer. 

Sognepræst Christina Holm Egelund:
Sorggruppen som spejl – sjælesorg og udvidelse.
Sorggruppen tilbyder ord og genkendelse af egne reaktioner og følelser gennem andre i en lignende situation. Modulet vil også have fokus på sorg, sorgkultur, inklusion og sjælesorg i forhold til unge med særlige behov. Ofte lades den gruppe unge alene om sorgens følelse, fordi vi ikke er bevidste om den sociale mekanisme eller de kulturelle handlingsmønstre, vi selv agerer ud fra, når det gælder forventninger til passende og acceptable følelser i tabssituationen. En inkluderende kirke må forsøge at se ind bag kulturelt bestemte og fordomsbaserede autoreaktioner, når vi tænker, at unge med særlige behov ikke føler sorg på samme måde som andre, og imødekomme behovet hos dem for at kunne samles, tale åbent og ærligt om død og sorg og have rum for at kunne sørge i en fælles ramme.

Sogne- og hospicepræst Ane Sund Katborg:
Sorggrupper for skilsmissebørn – delebørn skal være hele børn.
”Sammen med de andre børn i gruppen føler jeg mig ikke så alene. Altså jeg er ikke den eneste, der synes, at det er svært, at min mor og far er skilt. Jeg behøver ikke forklare, hvorfor mandag bare er en dum dag” (Svend 9 år gammel, som skifter mellem mor og far om mandagen). Mange børn føler sig alene, når mor og far bliver skilt, og en del børn oplever, at deres tanker og følelser omkring skilsmissen er svære at snakke om. En sorggruppe for skilsmissebørn giver barnet et rum, hvor de møder andre, der har det på samme måde som dem, som har de samme livsvilkår, nemlig at mor og far ikke bor sammen. Det er ikke et terapeutisk tilbud, det er et sted, hvor vi møder barnet med omsorg og lytter til deres historie og deres følelser, og hvor de kan få mod og håb om, at livet ikke går i stykker fordi mor og far bliver skilt.

Ole Raakjær:
1. Klassesamtalen som sjælesorg.
”I skolen havde de alle ondt af mig og prøvede at undgå mig. Det var svært at forstå. Det føltes som at stå alene i en cirkel, mens alle stod og kiggede på en...” Sådan beskrev en 12-årig dreng, der som 8-årig mistede sin mor og som 11-årig sin far, sin ensomhed. Når et barn er på vej til at miste en forælder eller har gjort det, er det ikke ualmindeligt, at det føler sig alene i skoleklassen eller til konfirmandforberedelse. Og selvom deltagelse i en sorggruppe kan være fint, så tilbringer barnet det meste af sin tid i klassen. Hvilken rolle kan præsten have her? Hvordan laver man en klassesamtale? Sjælesørgeriske overvejelser og praktiske værktøjer.
2. Familiesamtaler – overvejelser og værktøjer.

Uddannelsesleder, ph.d., MPG Ulla Morre Bidstrup:
1.-2. Kasualsamtalen som sjælesorg for grupper.
Ved kasualsamtalen er gruppen på forhånd defineret af et formål; nemlig at man skal indgå i en snarlig fejring, og at den kalder på fælles forberedelse. Præsten kan være i samtale med en lille gruppe på to, som brudeparret eller dåbsforældrene typisk udgør. Eller med en gruppe af mere varierende størrelse, som man oplever det ved begravelsessamtalen. Hvad betyder det for kasualsamtalen som en mulighed for sjælesorg, at den som oftest omfatter flere? Oplæg, debat og work-shops.