Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Babysalmesang er også en gudstjeneste

Efter 20 år med babysalmesang i folkekirken undersøger en ny bog teologien i den populære aktivitet.

Babysalmesang i Holmens Kirke. Foto: Sille Arendt/Københavns Stift

Babysalmesangen kan fejre tyve års folkekirkeligt jubilæum i år, og målt på deltagelse er aktiviteten en succes: Over halvdelen af landets sogne har et tilbud om babysalmesang, og ca. hver fjerde forælder benytter sig af det. 
Det giver grund til at interessere sig for, hvilken teologi forældre og børn bliver mødt med, når de kommer til babysalmesang. Hvad betyder salmevalg, liturgi og koncept? 

Det er baggrunden for en rapport udarbejdet for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter af ph.d. Rose Marie Tillisch med titlen ’Babysalmesangens teologi - en gudstjeneste, en menighed’. Rapporten er baseret på samtaler – både med stiftere og ledere af babysalmesang og deltagere - og på kirkehistoriske undersøgelser. For babysalmesangen trækker på en tradition, der går længere tilbage, end mange måske tænker: 

- Babysalmesang har dybe teologiske rødder, i kirkehistorie og reformationshistorie. Allerede i 1700-tallet er der fokus på, hvor vigtigt det er med sangbare melodier og forståelige tekster, og i 1800-tallet er man bevidst om, at salmesangen kan give positive modbilleder til en hård hverdag. Det er en tradition, folkekirken trækker på, når den stiller op med babysalmesang af høj kvalitet, siger Rose Marie Tillisch. 

Gulvnær liturgi
Babysalmesangens teologi er ifølge Rose Marie Tillisch nært knyttet til dens i bogstavelig forstand jordnære, eller i hvert fald gulvnære, liturgi. Salmerne, den kropslige relation, der opbygges imellem barn og forælder, og kirkens rum forenes i babysalmesangen:

- De deltagende forældre fortæller, at det styrker børnenes evne til at suge kvalitet, musik og sang til sig i tæt relation med forælderen, at babysalmesangen finder sted i kirkerummet. Kirkens rum danner med dens arkitektur og akustik et modbillede af ro til familiernes oplevelse af uro i hverdagen, siger Rose Marie Tillisch og fortsætter:

- Det ville for mig at se være oplagt at tage forældrenes oplevelse af babysalmesang som ’et helligt timeout’ og som ’betingelsesløs tid’ med ind i overvejelserne om, hvad der gør en gudstjeneste til en gudstjeneste og en menighed til en menighed.