Danske konfirmander er glade for konfirmations-forberedelsen
Danske konfirmander har en positiv oplevelse af at gå til konfirmationsforberedelse. Hvor mange andre lande benytter særligt uddannede kateketer eller konfirmandpædagoger, er det i Danmark oftest præsterne selv, der underviser. Trods denne forskel er de danske konfirmander blandt de mest tilfredse i Europa. Det viser den europæiske konfirmationsundersøgelse, som er udkommet i sin tredje opfølgning.
Gennem tre store europæiske undersøgelser har konfirmanders oplevelser været under lup. Resultaterne viser, at unge har en større tilknytning til traditioner og at der er interessante kulturelle forskelle i tilgangen til konfirmationsforberedelsen. Undersøgelsen bakkes op af den årlige spørgeskemaundersøgelse ”Folket og folkekirken”, som viser, at 74 % af de 18–39-årige husker deres konfirmationstid som en god tid.
Et forskningsprojekt på tværs af landegrænser
I 2007 blev Danmark koblet på et stort internationalt forskningsprojekt ledet af universitetet i Tübingen i Tyskland. For første gang skulle konfirmanderne selv sætte ord på, hvordan de oplevede konfirmationsforberedelsen. Danmark, repræsenteret af Leise Christensen, som på det tidspunkt var ansat i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), blev en vigtig brik i det internationale samarbejde.
"Det var et utroligt interessant projekt, som endelig satte fokus på, hvad konfirmanderne egentlig selv tænker," siger Leise.
Siden da er undersøgelsen blevet gentaget to gange – i 2012 og i 2021. Hvor første runde havde fokus på konfirmandernes generelle oplevelser, lagde anden runde vægt på sociale forskelle, køn og regionale variationer. I den tredje undersøgelse var der særligt fokus på konfirmandernes livsopfattelse, værdier og forhold til tro midt i en mere sekulariseret tidsalder.
"Det har givet en enestående mulighed for at følge udviklingen over tid og se, hvordan både præster og konfirmander forholder sig til kirke og tro," fortæller Leise.
En dybere tilknytning til traditionen
Et interessant fund for forskerne var konfirmandernes stærke tilknytning til ritualet og traditionen omkring konfirmationen – også blandt unge, som måske ikke betegner sig selv som troende i klassisk forstand. Fest, gaver og fællesskab nævnes ofte som vigtige grunde til at lade sig konfirmere, men for mange ligger der også en respekt for traditionen og en følelse af tilhørighed bag det at blive konfirmeret.
"Konfirmationen bliver i høj grad oplevet som en personlig milepæl, en overgang til voksenlivet, og en social begivenhed, snarere end udelukkende et religiøst ritual," forklarer Leise.
Fremtiden for konfirmationsarbejdet
De tre undersøgelsesrunder giver et unikt billede af kontinuitet og forandring. Grundelementerne i konfirmandernes oplevelse – fællesskab, respekt for tradition og tilknytning til præsten – er forblevet stabile. Samtidig tegner der sig en tendens til, at moderne konfirmander ønsker mere involvering, dialog og livsnær undervisning.
"Det handler om at finde en balance mellem at respektere traditionen og samtidig tale ind i de unges virkelighed," slutter Leise.
Arbejdet fortsætter med at bruge resultaterne som inspiration til, hvordan konfirmationsforberedelsen kan udvikles, så den bevarer sin relevans i en tid, hvor både kirke og ungdomskultur er i forandring.