FUV-timen om "Håbets hermeneutik" - fredag d. 12. december
Hvad det vil sige at håbe, og hvad ser man når man tager håbets briller på?
Tilmeld dig FUV-timen om "Håbets hermeneutik".
Fredag kl. 09.00 inviterer vi til december måneds FUV-timen, hvor studielektor i almen teologi og ph.d. Erik Wulff Kelstrup vil inddrage Søren Kierkegaard og Ingolf Dalferth til bl.a. at svare på, hvad det vil sige at håbe, og hvad ser man når man tager håbets briller på?
Der tales meget om håb i denne tid. Sikkert fordi verdens mange kriser har det med at tage modet fra os. Og modløse mennesker bliver let handlingslammede. Det gør kun tingene værre. Så det er ikke så mærkeligt, at vi gerne vil finde håbets briller frem. Så vi får øje på solstråler mellem tidens mørke skyer.
Det er imidlertid omstridt, hvorvidt det nu også er så godt at have håbets briller på. Ikke mindst inden for nyere filosofi finder man kritiske røster, som hævder, at håb er den rene eskapisme, som forhindrer os i at se realiteterne i øjnene. Ja, ifølge mange nutidige tænkere er det faktisk netop håbet, som gør os handlingslammede. Det kan jo bruges som undskyldning for ikke at gøre noget ved livets problemer.
Ser man historisk på sagen, har håbet da også helt tilbage fra det antikke Grækenland været omstridt. Bare ikke i kristendommen! Her har håb altid entydigt været noget positivt. Mon ikke det hænger sammen med, at håbet i Det Nye Testamente er så tæt knyttet til Kristus, at han simpelthen kaldes for ”vort håb” (1 Tim 1,1)? Og at Gud ved hans opstandelse ”har genfødt os til et levende håb” (1 Pet 1,3)?
Kristeligt talt er håbet meget vigtigt.
📅 Fredag kl. 09.00