Cas Wepener: "Gudstjeneste og forkyndelse kan skabe håb"

Cas Wepener ser polariseringen som en af de væsentlige udfordringer, kirker står over for i dag.

"Jeg mener, at det er en udfordring for kirkerne ikke at lade sig rive med af polariserende diskurser, men i stedet forsøge at påvirke dem i en livgivende retning."

Wepener er professor ved Stellenbosch University i Capetown i Sydafrika og arbejder med både liturgik og homiletik. I september kommer han til Danmark på invitation fra Liturgisk Forum.

Med sig bringer han erfaringer fra en kirkelig og samfundsmæssig virkelighed, der på mange måder adskiller sig fra den danske. Men spørgsmålet om, hvordan kirken forholder sig til konflikter og stærke modsætninger, er ikke kun sydafrikansk.

For Wepener hænger det tæt sammen med spørgsmålet om, hvad gudstjeneste og forkyndelse kan bidrage med.

Kirken som bærer af håb

Når Cas Wepener bliver spurgt til kirkens muligheder i dag, er hans svar kort:

"Kirken er en bærer af håb."

Håb er for Wepener ikke først og fremmest optimisme eller en forestilling om, at konflikter og problemer forsvinder. Han henviser til den afrikanske teolog Emmanuel Katongole, der har beskrevet kristnes klage på det afrikanske kontinent som håb i praksis.

"Gudstjeneste og forkyndelse rummer muligheder for at skabe håb," siger Cas Wepener.

Dermed bliver håbet heller ikke en flugt fra den virkelighed, kirken befinder sig i. Tværtimod hænger Wepeners teologi tæt sammen med den konkrete samfundsmæssige sammenhæng, han selv er en del af.

Et kald forankret i Sydafrika

Wepener har tidligere været præst og beskriver sin teologiske beskæftigelse som et kald, der fra begyndelsen har været tæt forbundet med Sydafrikas historie og samfund.

"Det kald består stadig og er forankret i vores turbulente og foranderlige sydafrikanske virkelighed, hvor jeg mener, at jeg skal udleve mit kald," siger han.

Det præger også hans praktisk-teologiske arbejde. Wepener interesserer sig for ritualer og symboler, men ikke kun som teologiske størrelser. Han undersøger, hvordan mennesker praktiserer religion, og hvilken betydning religiøse praksisser får i fællesskaber og samfund.

Samtidig er den kirkelige situation i Sydafrika på afgørende punkter forskellig fra den danske.

"Der, hvor jeg bor og arbejder, er der tusindvis af gudstjenesteledere og prædikanter uden formel teologisk uddannelse. En af vores udfordringer er derfor at tilbyde teologisk uddannelse af høj kvalitet og ruste ledere og menigheder med solide teologiske og hermeneutiske kompetencer."

Det er en anden problemstilling end mange af dem, der fylder i folkekirken. Men bag forskellene ligger også genkendelige spørgsmål: Hvad skal teologisk faglighed bidrage med? Hvordan hænger forkyndelse, gudstjeneste og menneskers konkrete liv sammen? Og hvilken rolle kan kirken spille i et samfund præget af stærke modsætninger?

Gudstjenesten bliver til i en konkret virkelighed

Det perspektiv hænger tæt sammen med Wepeners forståelse af gudstjenesten. I Worship in the Network Culture undersøger Wepener sammen med Johan Cilliers, teolog og professor emeritus i homiletik og liturgik ved Stellenbosch University, og Marcel Barnard, teolog og professor emeritus i praktisk teologi og liturgividenskab ved Protestantse Theologische Universiteit, gudstjeneste og ritualer som noget, der bliver til i mødet mellem traditionen og den konkrete sammenhæng, de finder sted i.

Gudstjenesten kan dermed ikke forstås uafhængigt af de mennesker og den verden, den fejres i. Menneskers erfaringer, følelser og den samfundsmæssige virkelighed bliver en del af det liturgiske rum.

Det perspektiv bliver også centralt under Wepeners besøg i Danmark.

Når vreden får krop og stemme

På en masterclass for præster og organister i Løgumkloster skal Cas Wepener tale under overskriften "Gudstjeneste på grænsen – det hellige spil mellem guddommelig sandhed og menneskelig leg."

Fredag den 25. september fortsætter han på Aarhus Universitet med den åbne seminardag "Vrede i gudstjeneste og prædiken – når kontekster og tekster får krop og stemme."

Her er et af spørgsmålene, hvad der sker, når vrede over uretfærdighed bliver en del af gudstjenesten og forkyndelsen. Er vreden alene splittende, eller kan den også rumme en kraft til kritik, håb og forandring?

Besøget bliver samtidig et møde mellem forskellige kirkelige erfaringer – og netop det møde er Wepener selv optaget af.

"Jeg kommer til at lære meget af mødet med liturgikere og musikere i Danmark. Det glæder jeg mig virkelig til, for jeg ved, at de vil udfordre min tænkning og hjælpe mig med at udvikle mit eget arbejde hjemme i Sydafrika."