Hvordan bruger danskerne kirken?
Hvad har betydning for danskerne, når de bruger folkekirken - i forbindelse med gudstjenester, ritualer og i forhold til kirkens øvrige aktiviteter? Ny undersøgelse giver svar.
Af Birgitte Graakjær Hjort, leder af Videnscentret, FUV. Foto: Christian Bickel
Brugen af og forventningerne til kirken var emnet for et af de projekter, som Folkekirkens Videnspulje støttede i 2014. Resultaterne af projektet, som er gennemført i regi af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet i samarbejde med FUV, foreligger nu i rapportform ved forskerne Kirsten Donskov Felter og Ruth Sønderskov Bjerrum.
Projektets resultater er dels baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, og dels på casestudier og interviews i fire udvalgte sogne rundt om i landet.
Spørgeskemaundersøgelsen viser:
- danskerne bruger mest kirken i forbindelse med de kirkelige handlinger
- det er personlig interesse og hensyn til familien, der motiverer deltagelse i kirkens aktiviteter
- det lokale spiller en større rolle på landet og i de små bysamfund end i de større byer.
Personlig tilknytning til kirke og præst
Interviewene bekræfter spørgeskemaundersøgelsens tendenser og peger desuden på
personlig tilknytning som noget af det, der har betydning for brugen af kirken.
Særligt i forbindelse med livets højtider er relationen til en bestemt kirke
eller præst vigtig. Men også i forventningen til præsten er der forskel på land
og by, og mellem kirkens jævnlige og mindre hyppige brugere.
Hent rapporten 'Hvad forventer folket af kirken?'.
Flere undersøgelser fra Videnscentret
Dåb eller ej?
Forskellige vilkår for folkekirken på landet
Funktionspræster i Danmark
