Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Vil du være skarp på tallene i dit sogn?

Kender du aldersfordelingen blandt sognets beboere? Ved du, hvor mange der er flyttet til og fra sognet? Og hvordan finder du de tal? Det giver vi dig redskaber til i to videovejledninger.

Den ene video vejleder i, hvor du finder det interaktive kort ’Sognestatistikker i kort’ med tal for folkekirkens sogne og hvordan du anvender kortet. Kortet giver et hurtigt overblik over de enkelte sognes demografi og kirkelige handlinger.

Den anden video vejleder i, hvordan du via Landsforeningen af Menighedsråds internetside kan finde deres migrantrapporter for de enkelte sogne i folkekirken. Migrantrapporterne giver et overblik over, hvor mange migranter, der bor i sognet samt hvilken nationalitet, de har.

Tal er et arbejdsredskab. De kan understøtte jeres overvejelser over sognets aktiviteter, og bruges til drøftelser mellem præster, medarbejdere og menighedsråd om gode veje at gå for sognets udvikling. I videoerne introduceres der til redskaber med tal for sognene. 

Du finder videoerne her