1. søndag efter trinitatis
Salmevalg 1. s. e. trinitatis

Salmevalg

DDS 745 Vågn op og slå på dine strenge
DDS 425 Velsignelse, al jordens tarv
DDS 313 Kom, regn af det høje
KSB 934 Alt hvad vi på jorden ejer/ DDS 692 Du skal i denne verden ej
DDS 614 Far verden, far vel/ DDS 321 O kristelighed
DDS 42 I underværkers land jeg bor

Det er vist forskelligt, hvor flittigt man synger morgensalmer som indgangssalmer om søndagen rundt omkring. Ingen af os havde i hvert fald sunget "Vågn op og slå på dine strenge" i længere tid. Men vil man det, er den god i dag, djærv og jordnær som den er, og dog med Himlen for øje: "Jeg vil dog ej på verden bygge", som det lyder i slutverset. 

Som en slags automatik placerede vi i første omgang som en kort salme "Velsignelse, al jordens tarv" som udgangssalme. Den er kort og slår Guds overflod fast. Men ved nærmere eftertanke siger vi som i evangeliet: Sæt dig højere op! Guds overflod er hele udgangspunktet, ikke kun konklusionen. Samtidig finder vi det heldigt, at salmen er lidt mere entydig end Prædikeren i læsningen forud. Lad det gerne være Guds gave at nyde frugten af sit slid, hvis der er er nogen. Men velsignelse er noget andet end, at det går den ene godt på bekostning af den anden. Velsignelsen er at stilles lige for Gud – alle uden undtagelse. 

Med "Kom, regn af det høje" bliver vi ved overfloden, vel at mærke skabt af Helligånden. Trinitatis er udfoldet pinse.

"Alt hvad vi på jorden ejer" er en gammel salme i ny gendigtning – om et tema, der både er gammelt og nyt: Livet er forgængeligt, men Kristus er evig. Vil man hellere synge noget fra salmebogen er "Du skal i denne verden ej" ferm til at understrege livet som et lån til indfrielse af andres gæld.

"Far verden, far vel" er samme tema bredt ud i Kingos stærke poesi. Bliver det for meget, ville vi overveje "O kristelighed" i stedet.

Er de foregående salmer til den tunge side, er udgangssalmen "I underværkers land jeg bor" enfoldig og let: det største i det mindste.