16. søndag efter trinitatis
Holdet bag helligdagen 11-2

Holdet bag helligdagen

Christiane Bayer Hvas 

Født 1969 i Holstebro.  

Som datter af sognepræst i Nørrelandskirken, Jens Hvas, havde søndag formiddag sin naturlige gang til kirken. I otte-år-salderen kom jeg med i kirkens pigekor, og som ni-årig fik jeg klaverundervisning af kirkens organist Ib Mørup, der, da han så, at min benlængde var lang nok, spurgte, om han måtte undervise mig i orgelspil i stedet for klaver. 

Som ca. 15-årig blev jeg optaget på Holstebro Musikskole med P.O og MGK. Disse studier bragte mig i 1988 til det Det Jyske Musikkonservatorium med domorganist Anders Riber til orgelspil. Her afsluttede jeg først med diplomeksamen i orgel og to år senere i solistklassen. 

Siden 1996 ansat ved Viby kirke i Aarhus som organist og kantor, hvor jeg går meget op i at få tekst og musik til at passe sammen. 

I 2022 har jeg fået udgivet 40 motetter til hele kirkeåret, og jeg optræder også i sognegårde med sang og fortælling.

Lisbeth Moesgaard Lindegaard

Cand.theol. fra Aarhus Universitet 1996

Sognepræst i Taanum-Hornbæk, Randers, 1997-2002 og fra 2002 i Skåde ved Aarhus.

Var i barn- og ungdommen ivrig korsanger, hvilket åbnede gudstjenesten og teologien for mig. Har lige siden været optaget af spændingsfeltet mellem teologi og musik, som jeg har dyrket både i studietiden og som præst. Er optaget af liturgi og gudstjenesteformer, samt af organisatorisk arbejde og samarbejde i bred forstand. 

Har været tillidsmand for præsterne i Aarhus Søndre Provsti, 2008-2016, er medlem af bestyrelsen ved Aarhus Efterskole samt praktikvejleder for studerende ved Pastoralseminariet i Aarhus.


Om gudstjenesten, samarbejdet og processen
Vi tænker billedligt om gudstjenesten, og forstår den som et stykke musik eller netop et billede. Den udgør en helhed, men består af mange dele. Den har en ramme, inden for hvilken der er mange detaljer. Den er som et forløb bestående af mange ’satser’ eller afsnit med forskelligt udtryk eller stemning. Den har et budskab.

I en gudstjeneste må paletten gerne være stor, tekstligt og musikalsk set, så der er noget for enhver. Den kan bestå af både nyt og gammelt, forskellige stilarter og udtryk. Men der skal være en rød tråd, fordi alle de små tråde qua både tekst og musik spinder sig sammen til én. Men det gør dog ikke noget, hvis man som kirkegænger ikke opdager alle de små tråde. For en gudstjeneste må gerne have flere lag, så man kan ’gå på opdagelse’ i den. Og endelig gør det heller ikke noget, hvis man som præst og organist ikke ’får det hele med’ hver gang, for det vigtigste er, at vi vil noget med det, vi gør.

Af denne forståelse udsprang vores metode i arbejdet med 16.-20.søndag efter trinitatis: Vi er begyndt med bibelteksterne, alle tre. Har dykket ned i dem, udfordret hinanden på forskellige forståelser og anstødssten og er ad den vej kommet nærmere en rød tråd for den givne søndag. Derefter har vi taget fat på salmerne, som vi har valgt sammen – og uden at skele til salmevalg, vi hver især har foretaget tidligere. Og ud af det fælles arbejde udsprang så de homiletiske overvejelser samt musikvalget, som vi også begge har været inde over.

Arbejdsmetoden kan være tidskrævende, især i starten af samarbejdet, men vi har erfaret, at den er frugtbar! Den kan føre én steder hen, man ikke plejer at være, den udvider horisonter og åbner for nye perspektiver. Og det måske ikke kun for præsten og organisten men forhåbentlig også for den menighed, gudstjenesten skal holdes sammen med! I salmevalget har vi ikke søgt det sikre eller ’perfekte’, men det fornyende og fælles – og håber, andre kan blive inspireret deraf.