22. søndag efter trinitatis
Musikvalg 22. s. e. trinitatis

Musikvalg

Forslag til præludium og postludium i to sværhedsgrader samt vokalmusik for ligestemmigt og blandet kor

Instrumentalt
Forslag 1 – enkelt. Forslag 2 – krævende

Præludium
1. Heinrich Scheidemann: “Praeambulum i d” nr. 3, Orgelwerke – band III, Bärenreiter
2. Peter Elkjær Petersen: ”Sct. Nicolai-Præludium II”, 3 Sankt Markus-Præludier og 3 Sct. Nicolai-Præludier, Edition Egtved

Heinrich Scheidemann levede i første halvdel af 1600-tallet i Hamburg, hvor han var organist og komponist. Hvis man søger orgeltoner, som ikke dirigerer én i en bestemt følelsesmæssig retning, men som lader lytteren være, så er et præambulum af Scheidemann altid et sikkert valg.
Peter Elkjærs Sct. Nicolai-Præludium II står i f-mol. Der er dog ikke fire fortegn, men fem, hvad der antyder slægtskab med den gamle frygiske kirketoneart. Stykket er karakteriseret ved faldende bevægelse. De sidste fem takter er én lang faldende melodisk bevægelse, dynamisk startende med forte, sluttende i pianissimo. Man kunne nok komme til også her at tænke på Rilkes digt: “og altings falden ender/ uendeligt forsigtigt i Hans hænder” (jf. det tværfaglige notat).

Postludium
1. Adolph Friedrich Hesse: “Andante” nr. XX, Leichte Orgelwerke – band III, Dr. J. Butz. Musikverlag Bonn
2. Georg Philip Telemann: “Sonate i D” (Andante), Bärenreiter-Ausgabe 3582

Adolph Friedrich Hesse var ligesom Scheidemann organist og komponist, men lever ca. 100 år senere. Det fortælles, at han på koncertrejse imponerede pariserne med sit pedalspil. I dén forbindelse er det praktisk at notere sig, at pedalstemmen i foreslåede stykke sagtens ved få omlægninger kan udføres med venstre hånd og altså spilles manualiter på et mindre instrument.
Telemanns Andante er som Elkjærs præludium kendetegnet ved den faldende bevægelse, her “passus duriusculus”, kromatisk faldende kvart. Konventionen i barokken meddeler med denne figur sorg, lidelse, syndefald. Telemann har dog ikke sind til ikke også at lade lyset titte frem, så vi trods alt kan gå hjem med et “og stole på Guds nåde”!

Vokalt
Ligestemmigt kor
Jørgen Graven Nielsen (SSA): "Hvis I ikke vender om" (Matt. 18,3-5.10b-11), Forlaget A Tempo
Blandet kor
Jørgen Graven Nielsen (SAB): "Hvis I ikke vender om" (Matt. 18,3-5.10b-11), Forlaget A Tempo

Motetterne til 22. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret er alle skrevet af komponist og korleder Jørgen Graven Nielsen på opfordring af Therese Solten og Jane Laut. Motetterne er således et bestillingsarbejde til Bag om helligdagen. 

I søndagens motet "Hvis I ikke vender om" understreges ’omvendelsen’ gennem en utraditionel mediantbaseret akkordfølge: F-Db-Bb-mol-C, og kort efter to opadgående parallelforskudte durakkorder: C-D-E og F-G-A, der understreger "bliver som børn" og retningen mod Himmeriget. "Den, der ydmyger sig" illustreres med et tema med nedadgående oktavspring. Anden del af motetten med teksten "Deres engle i himlen" beskriver med et kort, muntert fugato mylderet af engle, og satsen slutter mere ’misterioso’ med “For menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte”.

Om sit arbejde med at transformere de bibelske tekster til korsange skriver Jørgen Graven Nielsen: "I 1994 skrev jeg Tre motetter til de sidste søndage i kirkeåret til Skt. Nikolai Kirkes Ungdomskor. Besætningen på disse tre satser er SSA, og satserne genudgives nu i en let revideret form. 
Den vigtigste ændring er, at første del af den tredje motet "Den gamle af dage" nu er udeladt. Jeg har desuden rearrangeret satserne for SAB og komponeret to nye satser, "Døden er opslugt og besejret" og "Stil dig i porten til Herrens tempel", ligeledes for SAB. 

Alle fem motetter tager udgangspunkt i bibelteksterne til de sidste søndage i kirkeåret i anden tekstrække – fra 22. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret. Jeg har i alle tilfælde udvalgt korte tekstuddrag, der understreger det kristne håb snarere end at lægge vægt på søndagenes fortabelsesbetonede tematik.

Tonesproget er moderat modernistisk med en tydelig tonal karakter. I forhold til mere traditionel tonal korsats anvendes der tomme akkorder, dissonanser og parallelførte intervaller og akkorder. Den trestemmige sats gør det vanskeligere at arbejde med udvidet harmonik. Til gengæld har jeg valgt en satstype med mere liv og bevægelse i de enkelte stemmer, forskudt tekst, og fugerede passager. Musikkens affekt er gennemgående præget af de anvendte tekster, ind imellem med anvendelse at deciderede tonemaleriske greb."