3. søndag efter påske
Salmevalg 3. s. e. påske

Salmevalg

DDS 408 Nu ringer alle klokker mod sky

DDS 233 Jesus lever, graven brast

DDS 22 Gådefuld er du, vor Gud 

DDS 379 Der er en vej, som verden ikke kender

DDS 652 Vor Herre! til dig må jeg ty - vers 7 (Vor Herre! ja, nu er du nær)

DDS 484 Du, som vejen er og livet

Vi begynder med "Nu ringer alle klokker mod sky", der forener morgen og påske. 

"Jesus lever, graven brast" har vi valgt som gennemgående salme mellem læsningerne i hele perioden, fordi den ganske kortfattet proklamerer påskens centrale budskab. 

"Gådefuld er du, vor Gud" er valgt primært på grund af dens tilknytning til den gammeltestamentlige læsning; den passer dog også fint med den nytestamentlige læsning, uanset om man vælger lektie og epistel, da begge tekster kredser om, at den gådefulde Gud åbenbarer sig i Jesus. Lisbeth Smedegaard Andersens salme kredser om det gådefulde i, at den almægtige Skabergud også er den milde Gud, der giver Moses gode råd og som viser sig for os i rosen og den sarte sommerfugl. Vi undrer os (vers 5) og betages og kunne finde på at spørge som Thomas: Hvordan kan vi kende Gud? Hvordan kan vi se Guds væsen til bunds? Og svaret i salmen er: Det kan vi ikke. I stedet kan vi bede Gud om at bevare vores undren, vores betagelse og det gådefulde for os. For det er i denne undren, at troen udfolder sig. I stedet for at forsøge at kigge Gud i kortene skal vi bede om, at vi må være ”mer end en skal af støv og ler”, at Gud bag ved gåden vil åbne en dør for os, og at Jesus vil være både dør og vej til Gud. Nøglen, skriver hun, til forståelse af alting (og det er den, Thomas så gerne vil have udleveret, og som vi også ofte godt kunne tænke os), er Guds kærlighed til os, og når vi en gang bag tid og sted ser Gud i evigheden, vil hans ansigt ligne Jesus’. De to er ét. Som melodi har vi valgt "Kvindelil, din tro er stor" på grund af dens milde tone, som passer godt til teksten.

Efter prædikenen har vi valgt "Der er en vej, som verden ikke kender", fordi mindst to tematikker løber sammen her: den overordnede trofasthedstematik, som gælder hele perioden mellem påske og pinse, samt stadfæstelsen af Jesus som frelser og som den åbenbarede Gud. Barnekows melodi er valgt, fordi den modsat Laubs er samtidig med teksten.

Nadververset "Vor Herre! ja, nu er du nær" er fast i hele tiden efter påske, og "Du, som vejen er og livet" synger menigheden ud af kirken med en reference til dagens evangelium. Her er "Under dine vingers skygge" fravalgt som melodi, fordi Berggreens melodi er fremragende og efter vores skøn sjældent er i brug.