Dagens tekster gav igen anledning til at drøfte vores syn på gudstjenesten – på hvilke virkemidler, vi benytter os af i forbindelse med tilrettelæggelse af gudstjenesten, forkyndelsesmæssigt og musikalsk. Søndagens tekster sætter ord på det at leve i verden, sådan som den er, på godt og på ondt, i al sin modsætningsfuldhed. At leve og lide her i troen på, at den gode Gud er med i det hele. Vi forstår ikke sammenhængen. Denne tvetydighed må gerne afspejles i gudstjenestens musik, salmer og forkyndelse. Vi synes ikke, der er grund til at være bange for stilbrud. Tidsmæssige stilbrud behøver på ingen måde være tonemæssige stilbrud. Stilbrud vækker menighedens opmærksomhed. Vi vil gerne skabe sammenhæng i en gudstjeneste, hvilket vi også gør her på hjemmesiden, når vi forklarer vores salmevalg. Men vi talte om, at hverken præst eller organist kan tvinge en sammenhæng igennem ved vores bevidste salme- og musikvalg. Vi kan forsøge at tilrettelægge en given sammenhæng, men kirkegængeren er ikke ’kun’ en modtager, men hører det, der giver sammenhæng for den enkelte. I forlængelse af dette er vi af den mening, at der skal være helt særlige grunde til at skifte en salme ud tidligt søndag morgen!
Det er baggrunden for vores salmevalg. Både nye og gamle toner. Både nye og klassiske salmer. Så vi både synger om Guds evighed, synger om den verden, vi er henvist til, og synger for den Gud, der har knyttet sig til os og vores verden ved selv at komme til verden.
Vi drøftede også betydningen af stilhed i gudstjenesten. Mellemrummene og pauserne mellem præstens tale og organistens spil er befordrende for at skabe fordybelse og ro i gudstjenesten. Vi blev enige om at undlade fællessang under altergangen, så opmærksomheden rettes på fællesskabet om sakramentet. Men er begge bevidste om, at den stilhed også er skrøbelig, fordi der skal så lidt til at forstyrre koncentrationen. Kunsten er for organisten at få sit spil til at blive til et meditativt redskab, virke stilheden, og ikke blive underlægnings-musak som værn mod frygten for det tomme rum (horror vacui).
