Fortsæt til hovedindholdet
8. søndag efter trinitatis
Homiletiske overvejelser 8. s. e. trinitatis

Homiletiske overvejelser

Svaret fra det dybe
Dagens tekster beskriver den alvor, at der kan være lukket til Gud. Gider vi høre sådan noget på en dejlig sommersøndag? Evangeliet er grænsesprængende, provokerende, for meget. Afvisningen af dem, der bekender "Herre! Herre!": ”Jeg har aldrig kendt jer!”. Vil vi overhovedet tænke den tanke? Eller forsøger vi med vores teologi og prædikener at gøre evangeliet spiseligt og overkommeligt og forståeligt? Høre ordet og handle derefter, siger Jesus. 
Tænk nu, hvis denne ’handlen derefter’ ikke angår alle vores gode gerninger og hensigter, men stikker dybere – efterlader os på bar bund og lader den grund være Gud, den uudgrundelige Gud, og at vi dér ikke skal sige mere, men bare lytte i uvisheden, i magtesløsheden, ikke ane, hvad vi skal sige, ikke ane, hvori trøsten ligger, men blive ved med at lytte. Lytte. Og ikke komme med svarene selv, ikke komme med vores skriftkloge teologi, vildlede med vores iver efter sammenhæng, men turde lade Gud åbenbare sig, sådan som Gud vil. Sandhedens ånd (med inspiration fra Charles Campbell: Jesus in the Grotto – the Gospel as Grotesque, YouTube 2018).

At tale med myndighed
Der tales med store ord. Men det er ikke dem, der gør en tale myndig. Jesus taler med myndighed, siger tilhørerne forundret, da de er ved at blive væltet omkuld af hans ord, ikke som de skriftkloge. Tro ikke enhver ånd, men prøv om ånderne er af Gud, advarer Johannes sin menighed. Profeter vil have brød på bordet og taler folk efter munden, men dagen formørkes for dem, lyder det gennem profeten Mika. Man kan tale på mange måder. Vi véd det. Og vi véd, at vi skal være på vagt. 
Og samtidig véd vi, at vi også vil forføres. Fordi vi hører det, vi gerne vil høre og ikke noget andet. Jesus taler med myndighed. Ikke fordi han taler med store ord eller med mange ord eller med indviklede ord, men fordi de høres komme et andet sted fra. Fra Gud. Det høres af den, der hører det. Han er sand kærlighed. Og tør sætte grænser og står samtidigt ved sit ord. Dom og nåde. Nåde og dom. Ikke som hinandens modsætninger – men det, der hører ind under Guds myndighed (med inspiration fra Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal Business, 2014)