Thorvaldsens Johannes i Vor Frue Kirke i København står med let løftet ansigt, som lytter og spejder han efter det uudsigelige, der på en og samme gang er os nærmere, end vi er os selv, og dog længere væk end de fjerneste galakser. Det fjerne og fremmede og det erfaringsnære i ét. Det er godt set af Thorvaldsen.
Teksten rummer så mange muligheder at tage fat på, at prædikanten må vælge ét spor. Her bliver det en prædiken til dem, der ’kan’ deres (social)konstruktivisme: Hvis alting – og altså også vi – skabes i og med ord, så er det jo ikke ligegyldigt, hvad vi hører.
Ordet skaber, hvad det nævner. Det gælder for skabelsen i første læsning, hvor Gud siger: Der blive lys. Det gælder for troen. Som Paulus siger: Troen kommer af det, som høres. Det gælder også for det enkelte menneske. Vi bliver til i ord og af ord.
Det sidste ved vi så godt. Her kan det være en god ide at præsentere tilhørerne for et erfaringsnært eksempel.
Mit kunne være: Vi skaber ikke os selv. Og vi vælger ikke selv, hvad vi vil tro. Dét slog mig på vej ind i Netto, hvor jeg blev vidne til, at en ophidset mand trak en lille grædende pige med sig ud på gaden, hvor han satte sig på hug foran hende og råbte hende lige ind i ansigtet: "Du er da også altid helt umulig!" Da jeg nåede frem til kassen, havnede jeg i køen bag ved den ældre kvinde, jeg havde udvekslet blikke med på vej ind. "Tænk, hvis han altid taler sådan til sit barn", sagde hun. Og jeg forstod på stedet, hvad hun mente. Hvis han altid taler sådan til sit barn, så ender det med, at hun selv tror på, at hun er helt umulig. For vi bliver til det, vi tror på af alt det, der siges til os og om os. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad vi hører. Og lige der så vi foran os et lille menneskebarn i færd med at blive til/skabt i sin fars ord.
Det er ikke lige meget, hvad vi hører. Vi lægger ører til meget. Det sociale lever i høj grad af, at vi spejler os i hinanden – sat på spidsen i de sociale medier, hvor vi sidder og downloader identitet gennem hinandens ’likes’.
Herefter kunne prædikenen forsøge at folde ud, at Gud taler til os og om os i Kristus – Guds menneskeblevne ord.
