Langfredag
Tværfagligt notat langfredag

Tværfagligt notat

Jakob Lundbak og Vibeke Houmøller Kristensen

Langfredag er der tradition for liturgiske gudstjenester, hvor lidelseshistorien bliver læst – enten i en af de fire evangelisters versioner, som har mange indbyrdes ligheder, men også væsentlige forskelle – eller i salmebogens: "Vor Herre Jesu Kristi lidelseshistorie", som blander de fire sammen. Uanset hvad man vælger, er det lange tekstlæsninger, som egner sig til at blive delt, og det giver mulighed for at drage mere musik ind i gudstjenesten, end hvad der almindeligvis hører til i den traditionelle højmesse.

Det kan på mange måder være en god idé at gøre, både fordi der findes så meget vidunderlig musik til og om passionen, og fordi musikken – i højere grad end ordene måske – kan rumme og forvandle den smerte, der hører langfredag til.

For at arbejde med begge muligheder har vi her til anden tekstrække valgt en liturgisk gudstjenesteform, og så vil man under første tekstrække kunne finde et forslag til en mere traditionel højmesseform. Se forslag til langfredag - første tekstrække. 

Valget mellem at læse "Vor Herre Jesu Kristi lidelseshistorie" eller en af de to forordnede tekster fra Lukasevangeliet eller Johannesevangeliet er nok et valg efter smag og behag. Vi har valgt den rene evangelietekst, fordi den ved at sætte fokus på færre ting kommer til at stå klarere. Vi har valgt Lukasevangeliet for at rette blikket mod de særlige korsord, der hører dette evangelium til.

Liturgien følger langfredagsdramaet og tager sin begyndelse i afmagten og lidelsen. Efterhånden, som dramaet skrider frem, kommer der flere og flere forløsende toner, som afspejles i musik, refleksion og salmer. Gudstjenesten slutter i fortrøstning og stilfærdig lovprisning uden dog at tage hul på påskedag. 


Om samarbejdet og processen
Vores samarbejde har taget udgangspunkt i en fælles forholden sig til den givne helligdags egen karakter og de tilknyttede bibeltekster. Vi har læst teksterne højt og brugt tid på at finde et tema – en stemning – en udvikling, der kunne binde musik og ord sammen gennem hele gudstjenesten. Gudstjenestens flow, sammenhæng og indbyggede poesi er emner, som både har relevans for teolog og kirkemusiker. Vores erfaring er, at vores to fagligheder således særligt har kunnet mødes i det æstetiske felt.

Ud fra dette er vi begyndt at kigge på salmer. Det har været vigtigt i vores endelige valg af salmer, at det musikalske udtryk og det tekstlige indhold såvel som placeringen i gudstjenesten har givet et forløb, der understøttede den valgte tematik.

Forslag til musik og den homiletiske refleksion har vi hver især lavet udkast til ud fra vores respektive faglige kompetencer, men gennemarbejdet sammen, så der er kommet en helhed ud af hele bidraget.

Det har været meget berigende på denne måde at tage livtag med hele gudstjenesten på tværs af de to faggrupper. Vi har gensidigt kunnet inspirere hinanden og er kommet dybere ned og bredere ud, end vi kunne have gjort på egen hånd.