1. søndag efter trinitatis
Musikvalg 1. s. e. trinitatis

Musikvalg

Forslag til præ- og postludier og diverse korsatser 

Søndagen rummer både noget komplekst, kløften og den lyse sommertid, trinitatistidens begyndelse og væksttidens menighedsopbyggelse. Musikken skal både rumme teksternes og salmernes modsætninger.

Mit bud på musik til søndagens præ- og postludium må derfor være, at vi som GT-læsningen og epistelteksten indleder med noget lyst og sommerligt og ender med en mere åben slutning pga. evangelietekstens tanker om helvede, kløften, der ikke kan overskrides af noget menneske selv. Postludiet skal derfor være en kontrast til præludiet og må gerne opfordre os til at tænke videre og inddrage os selv, når vi går ud i dagligdagen, parate til at rejse vor næste op.

Præludium 
1. Johannes Brahms orgelkoral ”Herzlich tut mich erfreuen”, Werke für Orgel op. 122, Henle, 2017. Vi tager hul på trinitatistiden med noget sommerligt. Brahms' orgelkoral afspejler dén lyse sommertid, som den bagvedliggende tekst udtrykker i ord:

Herzlich tut mich erfreuen
die liebe Sommerzeit,
wann Gott wird schôn verneuen 
alles zur Ewigkeit.
Den Himmel und die Erden
Wird Gott neu schaffen gar
All Kreatur soll werden
Ganz herrlich hübsch und klar.

2. Jesper Madsen: ”Nu vågne alle Guds fugle små”, 44 danske orgelkoraler, Edition Egtved, 1986. Satsen har den sommerlige lethed, og tekstens 3. vers rummer en henvisning til de fattige, som vi møder som Lazarus i evangelieteksten.

Postludium  
1. Alexandre Guilmant: Minuetto, opus 77, nr. 4, Novello (eller imslp.org).
Satsen hjælper os ud i hverdagen, opløftede og klar til at tage fat. Den rummer en lethed, ikke en legende lethed, men pga. moltonaliteten en lethed, der rummer en anelse alvor og underfundighed, der maner til eftertænksomhed.
2. Alexandre Guilmant: Marche Triomphale, opus 34, Novello (eller imslp.org)
Satsen løfter os ud i hverdagen: Det er sommer, sol og søndag, men minder os endnu engang via det kontrasterende B-stykke om modsætningerne i dagens tekster.

Korsatser
Melodi + diskant
Carl-Bertil Agnestig //A. Frostenson/ P. Pedersen: ”Faderhjemmet”, vers 1 og 5, Cantorinus 2, Egtved.

"I Gud faders hus der står / bolig for enhver. / Fast det stod i tusind år / klart i lysets skær. // Kærlighedens faderhjem / har jeg set i tro. / Jeg vil være en af dem, / som der i må bo."

”Faderhjemmet” har jeg valgt til evangeliet og til børnekoret. Jeg foreslår at der synges vers 1 og 5. I denne lille sats er der intet skel, der er ingen tvivl om, at Faderhjemmet er et godt sted at være, ingen udelades, og den syngende tager i tide i 5. vers et aktivt valg, om at være én af dem, som deri må bo.

SSA 
Knut Nystedt/ Gerd Grønvold Saue: ”Herre ræk ud din almægtige hånd”, vers 4, Cantorinus 3, Egtved        

"Lær os ulydige følge dit bud: / værne det spirende frø. / Kæmpe for retfærd, i pagt med din ånd. / Åbne som kristne den lukkede hånd. / Herre forbarm dig! / Kyrie eleison."

Dette vers, denne bøn, lægger sig tæt i kølvandet på læsningerne: Uretfærdigheden over, at der ingen fortrydelsesmulighed er for den rige mand og så den nødvendige omsorg for næsten.

SAB
Christian Præstholm/ Jens Simonsen: ”Hyldetræet står i blomst”, Dagen gror af morgengryet - 75 korsatser til kirkeåret, eget forlag, 2019.
Satsen kan evt også synges enstemmigt, som anført i Lysets utålmodighed, Unitas, 2015. Satsen lukker ligesom op for trinitatistiden. Ofte kalder vi trinitatistiden ’det festløse halvår’, men her peges på, at vi skal feste, det er sommer, vi skal lære, vi skal leve og møde Kristus i dagligdagen.

For begge de to satser ”Herre ræk ud” og ”Hyldetræet” gælder, at jeg vil jeg foreslå, at de placeres efter første læsning. At placere en korsats i formessen, som er båret af mange ord, bløder op, og en korsats placeret mellem de to læsninger hjælper os til via musikken at fordøje den gammeltestamentlige læsnings ord eller at lukke sindet op for epistellæsningen.