2. søndag efter helligtrekonger
Musikvalg 2. s. e. h3k

Musikvalg

Forslag til motet for børnekor, ligestemmigt og blandet kor samt præ- og postludium 

I musikvalget kan der knyttes an ved dagens bryllupstema. Selvfølgelig skal man undgå de to kendte stykker, bryllupsmarcherne fra Wagners Lohengrin og Mendelssohn-Bartholdys ”En Skærsommernatsdrøm”, som folk kun forbinder med bryllup, men der er nok andet at tage af.

Motet for børnekor
Asger Buur ”Ved brylluppet i Kana” i Salmer og sange i skole og kirke 2, Dansk Sang eller Peter Lindhardt Toft: "Den tredje dag var festens dag”, Børnekor i kirken 1, Dansk Sang, som er en direkte henvisning til dagens tekst

Motet for ligestemmigt kor
DDS 441 ”Alle mine kilder”, fx i Cantorinus 4, FUK 113, Kirkemusikforlaget og Folkekirkens Ungdomskor med henvisning til temaet om vand og overflod.

Motet for blandet kor
Povl Chr. Balslev: ”Alle mine kilder” (SATB). Node til korsatsen kan hentes her.

Erik Haumann: DDS 131 ”Blåt vælded lys” i Voksenkor i kirken. Sytten SAB-satser, Dansk Sang. 
Vi er stadig i helligtrekongertiden, Jesus viser sig i sine undere: ”åbner dog varsomt de blindes øjne […] løvspring forjættes i håbets træer, når dine ord bærer julens dage”. Her gøres julens og helligtrekongers budskab til noget, der peger videre i kirkeåret.

Præludium
F. Mendelssohn: "Allegro moderato maestoso" i Mats Åberg, Orgelskola, Wessmans er majestætisk processionsmusik, som nogle gange anvendes ved bryllupper som alternativ til ”En Skærsommernatsdrøm”.

Eller et præludium over DDS 2 ”Lover den Herre”, hvor melodi og tekst med smukt og pompøst tonesprog og i smukke ordbilleder beskriver den verden, Gud har skabt. Det er i denne verden Gud bliver menneske. 
Her findes adskillige udgaver i Danske orgelkoraler, bind 2, Forlaget Mixtur, 2015/2019.

Postludium
Med G. F. Händel: “Arrival of the Queen of Sheba”, The Essential Organist (Kevin Mayhew) bliver vi i bryllupstemaet.

Alternativt kunne man vælge Gordon Young "Præludium i klassisk stil" Festmusik for orgel, vol. 1 (TRUMPH), da den iørefaldende melodi i tonesproget lægger sig i forlængelse af melodien til sidste salme