Valget af kollekt faldt på Kirsten Jørgensens fra Gudstjenestens bønner I. Den lægger ud med Gud som den storhed og herlighed, jorden er fuld af (apropos vores samtale om aspektet af mystik og sanselighed i gudserfaringen). Den har også dagens grundtema om sendelse med. Vores eneste forbehold er ordene om at komme med lys og gå med kors. Bønnen ville være lige så fin uden dette skjulte citat fra Der sad en fisker så tankefuld.
Om at vælge kollekt
Hvad skal en indgangskollekt kunne? Den skal for det første have kraften til at løfte hele gudstjenesten og samle alle tilstedeværende i bevidstheden om, at nu er vi til gudstjeneste for at høre evangeliet og fejre dåb og nadver. Den må derfor også gerne fortælle, hvad gudstjenesten handler om, for eksempel ved at henvise mere eller mindre direkte til evangeliet. Sproget i en kollekt skal have nerve og egne sig til bøn på alles vegne. Hellere en kort kollekt, der er tæt og solid, end en lang, der er forklarende og udredende.
I gudstjenesteforberedelsen har vi valgt at finde kollekten til sidst, efter at have læst dagens tekster, fundet salmerne og gjort prædikenovervejelserne. Vi har brugt følgende samlinger:
Den danske salmebog, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2002
Tillæg til alterbogen, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 1993
Gudstjenestens bønner I, Aros Forlag, 2012
Indgangskollekter (Vartov-kollekterne), Poul Kristensens Forlag, 1993
