Allehelgensdag
Homiletiske overvejelser allehelgensdag

Homiletiske overvejelser

Lektie (GT): Om det evige lys, livslyset, Gud lader skinne for alle i liv som i død

Lektie (NT): Det evige liv hos Gud for alle de udkårne

Evangelium: Saligprisningerne

”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes”. Det er gode ord en allehelgen, hvor kirken er fyldt med mennesker, som har mistet, og hvor der skal prædikes evigt liv.

I Saligprisningerne prises de salige, som ingen har prist salige før. De salige er ikke de rige, de lykkelige og de magtfulde. De salige er de magtesløse, de tålsomme, de, som tørster og hungrer efter retfærdighed.  Det er de fattige i Ånden, som ikke betyder de svagt begavede, men er alle dem, hvis sag ligger i Guds hånd (Mogens Müller:  Kommentar til Mattæusevangeliet (Eksistensen,2020). Og som de salige håber, handler de. De salige er de barmhjertige. Det er de oprigtige, uden bagtanker, fredsstifterne, de som sætter livet ind på at færdes ret.

Afmagt er noget, alle erfarer, når vi mister. Den dag står vi med tomme hænder. Men det er også i forhold til døden, vi erfarer, at der er noget, som ikke kan tages fra os. Kærligheden dør ikke med dem, vi elsker. Den godhed og glæde vores døde gav, ejer vi stadig. Sorgen er et af de stærkeste vidnesbyrd om livets betydning, og hvad der betyder noget i livet. I et hjem var det en gentaget munterhed, når dagens avis blev set igennem, at spørge om der var nogle ”store døde”. Men når vi selv mister, er det de små ting, der er store. Tålmodighed, omsorg, redelighed. At vi fik mennesker, som holdt af os, og som vi selv kunne være noget for. Når nogen dør fra os, ønsker vi at vores liv sammen havde været fuldkomment, og fuldkomment betyder ikke succes- og glansfuldt. Det betyder uden vrede, svigt, nid og nag. For den er i sandhed salig, som er barmhjertig. Ved en grav vil alle ønske, at der har været meget mere af netop dét, også i ens eget liv.

I er salige, siger Jesus, allerede nu og uanset, hvad I står i. Fordi Han, som er alt det, vi ikke er, giver os lod og del i sit liv. Det sker ved dåben. Der bliver vi kåret til helgener, ikke fordi vi er perfekte, men fordi vi er elsket. Vores kærlighed kommer i modsætning til Guds altid til kort. Men kun et kærlighedsløst liv er fattigt, og når vi elsker, må vi en dag sørge. Død og tilintetgørelse er, lige meget hvor ofte vi møder dem, en anfægtelse for os, fordi Gud er kærlighedens grund. Men også allehelgen får vi, som lever på jorden, en ny mulighed for at ødsle med bare lidt af den kærlighed, som råder i Guds himmel, hvor der er liv og salighed.