Erik Kelstrup er studielektor på den almene efteruddanelse. Han kobler bedst af med spille jazz og rocksoloer på sin guitar. Foto: Lars Aarø.
Hvad arbejder du med hos FUV?
Mine to vigtigste opgaver er at planlægge præsternes almene efteruddannelse og at være kursusleder og underviser på samme. Jeg underviser i almen teologi, dvs. at jeg dækker flere af de traditionelle teologiske og pastorale fag. Kursisterne er primært præster, og selv når vi nørder teologisk, er præstelivets nutidige glæder og udfordringer altid med i baghovedet. Så ud over mine erfaringer fra universitetsverdenen, trækker jeg også meget på mine 20 års erfaring som sognepræst.
Hvad inspirerer dig i dit arbejde?
Mangt og meget! Selvfølgelig først og fremmest teologien og fordybelsen i det evangelium, som er kernen i både præste- og kirkeliv. Men også alle de mange andre berøringsflader, som teologien har i form af f.eks. filosofi, litteratur, kunst, musik, arkitektur, historie og samfundsemner. Og så inspirerer det mig ikke mindst at møde præster fra hele landet på kurserne. Præster er gode at være sammen med, og de har meget at byde ind med. Det er en stor fornøjelse at undervise dem. Jeg inspireres også meget af det helt unikke miljø, der er i FUV. Både de mange venlige og engagerede kolleger og stederne, hvor vi holder vores kurser. Selv er jeg mest i Løgumkloster, hvor livet mellem de smukke gamle munkestensmure er fuldt af ånd og koncentreret nærvær.
Hvad ved de fleste ikke om dig?
Når jeg skal slappe af og hvile hovedet, får den fuld gas med skæve jazz-skalaer og rocksoloer på min guitar. I mine unge dage spillede vi hyppigt til dans i det såkaldte ”Bryllupsorkestret”. Det navn kastede mange spillejobs af sig, for dengang skulle man have levende musik til sine (bryllups)fester. Nu bruger jeg mest guitaren til at koble fra på – hvilket så desværre af og til kan være lidt anstrengende for mine omgivelser at høre på…
Hvor er dit arbejde til gavn for folkekirken?
Det er mit håb, at præsterne på vores kurser får masser af inspiration og faglige berigelser med hjem til deres hverdag, så de går til den med glæde og noget at byde ind med. Det er jo præsterne, som før alle andre har til opgave at tage sig af folkekirkens vigtigste opgave, nemlig at forkynde evangeliet, både i kirkerummet, konfirmandlokalet og hen over sjælesorgens kaffekopper. Så det er af stor betydning for kirken, at de både har mod på den opgave og føler sig godt rustet til den. Og så er der, hvad jeg vil kalde for vores kursers højskole-præg, altså det, at præsterne er sammen på kryds og tværs af deres forskellige baggrunde, og at de forhåbentlig oplever, hvor godt det kan være at få tid og ro til fælles fordybelse og meningsfuldt samvær. Den slags giver styrke til at deltage i de fællesskaber, de bagefter vender hjem til.