Ole Raakjær

Hvad arbejder du med hos FUV?

Jeg laver hovedsaligt sjælesorgskurser for præster og kirkelige medarbejdere. Sjælesorg skal forstås bredt. Der er tale om specialkurser i sjælesorg for præster, som afsluttes med en skriftlig opgave. Derudover er der kurser om børn, unge og sorg, sjælesorg for alvorligt syge og døende samt mødet med sørgende i folkekirken. Ud over det laver jeg kurser for præster, der arbejder som supervisorer, korshærs- og diakonipræster og diakonimedarbejdere, præster i sundhedssektoren og som noget relativt nyt årlige konferencer der skal støtte samarbejde mellem praktiserende læger og sognepræster.

Og så har jeg ansvar for FUV-timen, som er et månedligt online-tilbud, hvor medarbejdere i FUV præsenterer, hvad de for tiden arbejder med.

Hvad inspirerer dig i dit arbejde?

Jeg tror, den største inspiration for mit arbejde har været mødet med alvorligt syge og døende og deres pårørende på hospice og i det palliative team, jeg har arbejdet i i næsten 25 år. Mange tror, at det, der sker her, er det særlige. Men det er ikke rigtigt. Døden er som bekendt et vilkår i tilværelsen. Men man kan sige, at det, der sker her, er det almindelige, der er sat på spidsen. Det er en slags “testcenter” for, hvad trøst er. Og der er der særligt bud efter præsten og alt det han eller hun kommer med og står for.

Jeg har altid været optaget af rummet mellem teologi og psykologi, men da jeg lavede min ph.d.-afhanling i 2019 gik det op for mig, at en mindst lige så vigtig samtalepartner for teologien er sociologien, netop fordi den peger på, hvordan den måde, vi sådan i overordnet forstand konstruerer verden på, har betydning for, hvordan vi som individer manøvrerer og hvad vi tillægger værdi.

Hvad ved de fleste ikke om dig?

At jeg efter min pension fra stillingen som sognepræst i Sulsted sogn, nord for Aalborg og præst på hospice Vangen og i Team for Lindrende behandling i Aalborg - og vores flytning fra Nordjylland til Dianalund på Midtsjælland, er blevet optaget af regenerativt havebrug. Vi har bygget en 18 kvadratmeter drivtunnel, hvor vi selvfølgelig har tomater m.m om sommeren men også har forskellige former for grønt gennem hele vinteren, Derudover har ca. 500 kvadratmeter køkkenhave, som vi dyrker efter det såkaldte no-dig-princip (gravefri have). Tanken er her at dyrke jorden frem for at dyrke grøntsager, og man skal bearbejde jorden så lidt som muligt, og så selvfølgelig ikke bruge gødning, men kompost. Vi er bestemt ikke blevet selvforsynende, men vi er på vej, og vi kan allerede nu forsyne familie og venner med alle mulige slags grøntsager.

Hvor er dit arbejde til gavn for folkekirken?

Jeg håber mit arbejde kan inspirere præster til at tænke, at kirke er sjælesorg. Ikke kun den individuelle samtale, men alt det, der foregår i kirken, gudstjenester, kirkelige handlinger, de spontane møder i sognet - det hele kan ses som sjælesorg.  Som omsorg for det levende ved mennesket. Studier viser, at menneskers opfattelse af kirken og dens betydning i meget høj grad hænger sammen med deres forhold til den lokale præst. Det kan selvfølgelig være en tung byrde, at det hænger sådan sammen, men det rummer også store muligheder.