Et salmebogstillægs skabelsesberetning
Projektmedarbejder i Liturgisk Forum Martin Lysholm Hornstrup har været medlem af redaktionsgruppen bag 151 salmer og fortæller i sit skriv om processen bag det hele.
151 salmer er netop udkommet og er et nyt salmebogstillæg.
Der skrives og synges flere og flere bud på nye salmer i Folkekirken. Det varierer fra landsdel til landsdel og fra sogn til sogn, hvor meget disse nye salmer vinder indpas på salmetavlerne i gudstjenester og kirkelige handlinger. Men der er ingen tvivl om, at der er en bevægelse i gang. I mine øjne er det tegn på liv og udspringer af en oprigtig trang til at sætte evangeliet i spil ind i vores tid. I 2016 udkom ”100 salmer” på forlaget Eksistensen og året efter kom ”Kirkesangbogen” fra Vajsenhusets forlag. Begge tillæg har altså været til afprøvning ude i kirkerne i snart 10 år. 151 salmer er tænkt som et forsøg på at samle det bedste fra de to udgivelser samt de salmer, som er kommet til de seneste 10 år.
Liturgisk Forum har som del af sit kommissorium at skulle udarbejde et salmebogstillæg. Tidligt henvendte vi os til Syng Nyt og Eksistensen, som allerede havde sat gang i arbejdet, som førte frem til 151 salmer. Vi ønskede at undgå, at der skulle udkomme to salmebogstillæg oveni hinanden endnu engang. Liturgisk Forum blev inviteret ind, og jeg har siddet i redaktionsgruppen, i musikgruppen og været redaktør på nodebogen.
Redaktionsgruppen bestod af en bred vifte af fagfolk fra forskellige dele af dansk kirkeliv. Vi har bestemt ikke været enige om alting, men alt er foregået efter gode demokratiske principper, med debatter af høj faglig kvalitet og i en god ånd. Mest slående for mig har det været, hvordan der kunne dannes flertal for eller imod salmer på kryds og tværs af redaktionsgruppen, hvilket i mine øjne beviser, at fagligheden har været mere styrende end ideologi og smag. Men størst af alt var redaktionen gennemsyret af et stort hjerte for salmer og evangeliets forkyndelse i poesi og toner.
En god salme skal rumme kvalitet på 3 parametre teologisk, poetisk og musikalsk. At en salme har teologisk kvalitet, betyder ikke, at den har en bestemt teologi, men at den er konsistent og har noget på hjerte. God poesi er dels et håndværk, hvor metrik, trykfordeling og rim er på plads, men også et univers, hvor billedsprog, originale sammenstillinger og uventede sproglige konstellationer manifesterer sig. God musik er ikke bundet til en bestemt genre men er original, sangbar og arbejder sammen med teksten. Endelig taler vi også om ”den 4. ingrediens” som handler om, hvorvidt salmen formår at vække genklang hos den, som synger. Er den tilgængelig? Vil den mig noget? Får jeg lyst til at synge med?
I udvælgelsen af de 151 salmer begyndte vi med en bruttoliste på ca. 520 salmer. Efter en kvalitetsvurdering nåede vi ned på ca. det halve. Herefter delte vi salmerne op efter temaer (Morgen/aften, dåb, tro og håb etc.) og forholdt os til, hvor mange salmer vi ville have i hver kategori. Herefter fulgte en lang og sej afstemningsproces, for at komme ned på de 151 salmer. Her handlede det om at sikre mangfoldigheden, så vi ikke fik alt for mange ens salmer i hvert afsnit.
Min egen vurdering er, at vi sender en meget mangfoldig samling ud i kirkerne. Det betyder forhåbentlig, at alle vil kunne finde salmer, som de holder af - eller kommer til at holde af. Og givetvis vil mange også finde et par salmer, som de ikke bryder sig om. Sådan har jeg det i alt fald selv. Men vi er forskellige og føler os tiltalt af forskellige udtryk. Og når vi støder på en salme, som vi ikke bryder os om, så kan det jo være, at den, som sidder på bænken foran, holder af den.
Det har været meget givende at være en del af processen omkring 151 salmer. Dels er jeg fuld af beundring for dem, som tør og vil stille deres tekster og melodier til rådighed for os alle sammen. Tak til alle bidragsyderne til bogen. Også tak til alle jer, der ikke blev plads til i denne omgang. Bliv ved at skrive. Det har også været øjenåbnende at opdage, hvor forskelligt vi læser og oplever salmerne.
Endelig har jeg lært, at man ikke kan gøre alle tilfredse, og at samtalen om nye salmer involverer mange følelser. Det ser jeg også som et sundhedstegn. Lad os skrive og synge – og lad os tale med hinanden om, hvordan vi bedst sætter evangeliet i spil i ord og toner i den tid, som er vores.