Ny undersøgelse kortlægger efteruddannelse af præster i folkekirken

Hvad findes der af efteruddannelsestilbud til præster i folkekirken, og hvordan bliver de brugt? Det undersøger Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) i rapporten "Efteruddannelse af præster i folkekirken. Tilbud og anvendelse 2022-24". Undersøgelsen samler for første gang viden om både kursusudbud, kursusdeltagelse og de organisatoriske rammer, der har betydning for præsters mulighed for efteruddannelse.

Bredt udbud – men forskellig organisering

Undersøgelsen viser, at der eksisterer et bredt udbud af efteruddannelsestilbud til præster. FUV står for den største del af den almene efteruddannelse, mens stifterne også spiller en central rolle med kurser inden for både almen- og praktisk teologiske emner. I alle stifter udbydes der blandt andet stiftskonventer og stiftspræstekurser.

Samtidig peger undersøgelsen på forskelle i, hvordan tilbuddene er organiseret. Stifternes kurser er typisk kortere og mere tematisk afgrænsede end FUV’s og henvender sig ofte til en bredere målgruppe end præster alene.

Efteruddannelse foregår desuden ikke kun individuelt. På provstiplan er fælles kursusforløb en udbredt praksis, og særligt provstirejser fremhæves som værdifulde, fordi de kombinerer fagligt indhold med kollegialt samvær.

Forskelle i administration og adgang

Undersøgelsen viser, at administrationen af efteruddannelse varierer på tværs af stifter og provstier. I mange tilfælde er det op til den enkelte provst at vurdere, hvor ofte en præst kan deltage i kurser, og det giver forskelle i praksis.

Provsterne beskriver, at de balancerer mellem hensynet til fleksibilitet, behovet for dækning i embedet og et højt ønske om at understøtte præsters faglige udvikling. Samtidig forudsætter ordningen en høj grad af selvledelse hos præsterne selv.

Undersøgelsen peger på, at FUV’s og stifternes tilbud generelt opleves som let tilgængelige, blandt andet fordi de er en del af en etableret struktur med finansiering. Kurser uden for denne ramme kan derimod være sværere at benytte, blandt andet på grund af økonomi og manglende overblik.

Hvem deltager i efteruddannelse?

Undersøgelsen giver også indblik i, hvem der deltager i efteruddannelse. FUV’s almene efteruddannelse når knapt 60 procent af præsterne i folkekirken.

Der er en overvægt af kvinder blandt kursusdeltagerne, og præster i alderen 40-50 år deltager hyppigere end andre aldersgrupper. Samtidig viser undersøgelsen, at unge præster deltager i et omfang, der svarer til deres andel af præstestanden, mens præster over 60 år deltager mindre.

Relevans, motivation og barrierer

Interviewene i undersøgelsen viser, at præster generelt oplever efteruddannelsestilbuddene som relevante. FUV’s kurser bliver brugt både til faglig fordybelse og til at opnå konkrete redskaber i arbejdet.

Samtidig peger præsterne på ønsker om blandt andet flere teologiske fordybelseskurser, mere religionspædagogik og større fleksibilitet i kursusformaterne, herunder kortere og mere fleksible forløb.

Undersøgelsen viser også, at kursusdeltagelse påvirkes af en række forhold. Arbejdspres, hensyn til sogn og kolleger, manglende mulighed for dækning og personlige forhold kan have betydning for, om præster deltager. Længerevarende og fysiske kurser kan i den forbindelse være sværere at prioritere.

Et vidensgrundlag for videre udvikling

Med undersøgelsen bidrager FUV med et samlet vidensgrundlag for arbejdet med præsters efteruddannelse. Undersøgelsen peger blandt andet på spørgsmål om fremtidige kursusformater, forskelle i deltagelse på tværs af provstier og betydningen af præsternes alderssammensætning.