Nye tal: Færre forældre får døbt deres børn – flere unge og voksne finder vej til døbefonten
Årets kirkestatistik viser et fortsat, roligt fald i barnedåbsprocenten. Samtidig peger tallene på en markant stigning i det samlede antal dåb, særligt blandt unge og voksne, der vælger dåben senere i livet.
De nyeste tal fra dette års kirkestatistik peger på ændringer i befolkningens dåbsmønstre. Barnedåbsprocenten falder som forventet – men samtidig stiger det samlede antal dåb. Udviklingen tyder på, at flere vælger dåben til på et senere tidspunkt i livet.
Barnedåb falder lidt – og følger den langsigtede trend
Barnedåbsprocenten fortsætter sit rolige fald. Når vi beregner den for fødselsårgangen 2024, lander vi på 54,7 %, et fald på 0,9 procentpoint fra 55,6 % i 2023. Faldet er ikke dramatisk, men markerer et vedvarende skifte i, hvornår dåben finder sted.
En ny beregning fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) giver samtidig et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag udviklingen. Beregningen viser, at faldet for fødselsårgangene 2006-2022 i hovedtræk kan forklares af to faktorer:
- Traditionsbrud blandt forældre med dansk herkomst (55 % af faldet)
- Ændret befolkningssammensætning (45 % af faldet)
Det peger på, at udviklingen både handler om ændrede traditioner i familier, der historisk har brugt folkekirken, og om en befolkning, der over tid har ændret sig.
Samlet set stiger antallet af dåb
Ser man på det samlede antal dåbshandlinger, er billedet et andet. Her er der nemlig fremgang.
Fra 2024 til 2025 steg antallet af barnedåb, konfirmanddåb og voksendåb tilsammen med 1.064 fra 37.694 til 38.758. Da fødselsårgangene ikke varierer nævneværdigt mellem årene, peger udviklingen tydeligt på, at flere vælger dåben senere i livet.
Konfirmanddåb i markant vækst
Særligt dåb i forbindelse med konfirmationsforberedelsen skiller sig ud.
I 2025 blev 4.153 unge døbt i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Det er næsten en fordobling siden 2020, hvor tallet var 2.440. Det er en bemærkelsesværdig udvikling i en statistik, der ofte ændrer sig mere gradvist.
Tendensen peger på, at konfirmationen fortsat fungerer som et tydeligt samlingspunkt – også for unge, der ikke blev døbt som børn. For en del unge bliver konfirmationen dermed ikke kun en tradition, men også et tidspunkt, hvor tilknytningen til folkekirken aktivt vælges til.
Flere indmeldelser blandt 16+
Også indmeldelserne for personer 16 år og opefter ligger højt. Indmeldelser dækker både voksendåb, genindmeldelser og indmeldelser i forbindelse med indvandring.
I alt meldte 4.936 personer sig ind i folkekirken i 2025, mens tallet for 2024 lå på 5.075. Det er en smule færre end året før, men set i et længere perspektiv ligger indmeldelserne fortsat på et niveau, der er markant højere end for et årti siden. Trods det aktuelle fald er der ikke noget, der tyder på, at udviklingen er på vej tilbage til tidligere tiders lavere niveauer.
Flere interessante bevægelser
Karen Marie Sø Leth-Nissen, analyse- og udviklingskonsulent i FUV, peger på, at årets opgørelse både følger de velkendte trends og samtidig rummer bevægelser, der er værd at holde øje med:
“Helt overordnet falder medlemsprocenten og barnedåbsprocenten og følger dermed den trend, vi kender gennem flere årtier. Samtidig er der flere tal i årets opgørelse, som overrasker mig. Særligt stigningerne i både det samlede dåbstal, i konfirmanddåb og i indmeldelser blandt personer på 16 år og derover er interessante at følge. I dag er der flere, som ikke blev døbt som små, og dermed flere, der selv kan træffe valget – og det er spændende at se, at mange rent faktisk gør det.
Desuden har konfirmations-, vielses- og begravelsesprocenterne ligget nogenlunde stabile de seneste år. Her har vi ellers været vant til at forvente svage fald på tværs af området.
Vi ved endnu ikke, hvad der ligger bag udviklingen, men vi ser frem til at blive klogere på tallene i de kommende år.”
Mønstre ændrer sig
Samlet set tegner tallene et billede af en udvikling, hvor folkekirken fortsat spiller en rolle i mange menneskers liv – men hvor tilknytningen i højere grad formes af individuelle valg.
Barnedåb falder fortsat, men udviklingen i det samlede dåbstal, konfirmanddåb og indmeldelser peger på, at dåben i stigende grad bliver et tilvalg senere i livet. Det kan være et tegn på, at relationen til folkekirken for en del danskere i mindre grad er noget, man traditionsmæssigt er en del af fra starten – men i højere grad er noget, man vælger til senere i livet.