Sjælesorg er mere end samtalen i
krisen
Sjælesorg forbindes ofte med den fortrolige samtale mellem en præst og et menneske i sorg eller krise. Men sjælesorgen hører ikke kun hjemme i krisesamtalen, mener studielektor ved FUV Maria Baastrup. I sin nye bog viser hun, hvordan sjælesorg kan være et perspektiv på hele præstens arbejde – fra dåbs- og vielsessamtalen til de kirkelige handlinger og gudstjenesten.
Studielektor i FUV Maria Baastrup savnede en grundbog, der kunne give de studerende en samlet introduktion til sjælesorgen. Derfor besluttede hun skrive bogen "Sjælesorg - en håndbog". Foto: Iben Gad
”Er sjælesorg altid sørgelig?”
Sådan spurgte en studerende engang Maria Baastrup, der underviser i sjælesorg på pastoralseminarieuddannelsen i København. Spørgsmålet rammer ifølge hende præcist den forståelse, der ofte omgiver sjælesorgen.
”Sjælesorg er ofte blevet rammesat som den samtale, et enkelt menneske har med en præst, når livet er svært. Den samtale er meget væsentlig, men sjælesorgen fortjener også at blive forstået som et perspektiv, præsten anlægger på hele sit pastorale arbejde,” siger hun.
Det bredere blik på sjælesorgen er udgangspunktet for hendes nye bog Sjælesorg – En håndbog, der udkommer den 20. august på Forlaget Eksistensen.
Et samlet blik på sjælesorgen
Ideen til bogen opstod gennem Maria Baastrups undervisning på pastoralseminarieuddannelsen. Her savnede hun en grundbog, der kunne give de studerende en samlet introduktion til sjælesorgens teologiske grundlag og praktiske udførelse.
Der er gennem de senere år udkommet meget væsentlig litteratur om sjælesorg. En stor del har imidlertid været antologier eller bøger om afgrænsede dele af feltet. Derfor så Maria et behov for en bog, der samlede trådene og kunne fungere som en grundlæggende indføring.
”Jeg manglede en bog, der gav et samlet blik på sjælesorgsfeltet. En bog til studerende og nye præster, men også til erfarne præster, der gerne vil overveje og udvikle deres egen praksis,” fortæller hun.
Bogen kombinerer sjælesorgens teori og teologiske grundlag med konkrete greb til arbejdet i praksis. Den retter samtidig opmærksomheden mod sjælesørgerens egen rolle og den løbende faglige refleksion over arbejdet.
Sjælesorg i sognepræstens hverdag
Maria Baastrup har selv mere end 20 års erfaring som sogne- og hospitalspræst. Hun fremhæver, at funktions- og institutionspræster gennem en årrække har ydet et afgørende bidrag til udviklingen af sjælesorgsfeltet og været med til at sætte det på den kirkelige dagsorden.
Specialiseringen har imidlertid også betydet, at sjælesorgen ofte er blevet forbundet med bestemte institutioner, målgrupper og krisesituationer. Med den nye bog ønsker hun derfor at rette blikket mod sjælesorgen i sognepræstens daglige arbejde.
”Sjælesorg må ikke kun komme til at handle om en-til-en-samtalen med mennesker i sorg eller krise. Den handler om hele livets spændvidde og om meget af det, præsten foretager sig i sit daglige arbejde,” siger hun.
Det betyder blandt andet, at dåbs- og vielsessamtaler, kirkelige handlinger og gudstjeneste kan ses med et sjælesørgerisk blik. Sjælesorgen bliver dermed ikke ét arbejdsområde blandt flere, men et fagligt blik, som også kan kvalificere præstens øvrige opgaver.
Bogen bliver udgivet den 20. august på forlaget Eksistensen. Foto: Eksistens forlag.
Teologien skal med ind i samtalen
I bogen lægges der vægt på, at sjælesorg både kræver nærvær og kommunikative færdigheder - og en solid teologisk faglighed.
Der kan være en risiko for, at præsten i bestræbelsen på at være lyttende og nærværende kommer til at holde sin særlige faglighed tilbage. Men den, der opsøger en præst, må også kunne forvente at møde en præst, hvis teologisk faglighed sættes i spil.
”Når man taler med en præst, må det gerne kunne mærkes, at man taler med en præst. Der skal være en teologisk klangbund under samtalen. Det er vigtigt, at man ikke efterlader teologien på skrivebordet sammen med prædikenen og talen, når man går ind i det sjælesørgeriske rum. Præsten bliver også mere fagligt robust af at have sin teologi med sig,” siger Maria.
Gudstjenesten med blik for den, der ikke kan stå selv
Det brede syn på sjælesorg får også betydning for gudstjenesten. Ifølge Maria er enhver gudstjeneste sjælesørgerisk forpligtet. Derfor må præsten blandt andet overveje, hvilke erfaringer gudstjenesten efterlader mennesker med.
Kan gudstjenesten mindske oplevelsen af uro, skam og ensomhed? Eller risikerer dens sprog og forkyndelse at forstærke disse erfaringer og virke fremmedgørende?
”Hvad møder et menneske, som kommer til gudstjeneste uden kræfter og med en oplevelse af ikke at kunne bruges til noget? Hvis man først og fremmest hører, at man skal gå ud og gøre noget og være et ordentligt menneske, kan man let føle sig fremmed. Måske har man i stedet brug for selv at blive rejst op.”
Det sjælesørgeriske blik indebærer derfor en opmærksomhed på de mennesker, som ikke oplever, at de kan stå selv Set med det sjælesørgeriske blik skal gudstjenesten, ifølge Maria Baastrup, ikke stille endnu et krav til den, der ikke oplever at kunne stå selv, men give plads til, at vedkommende kan blive mødt og omfattet.
Maria håber, at bogen vil give præster lyst til at fortsætte arbejdet med sjælesorg og betragte det som en faglighed, der kan udvikles gennem hele arbejdslivet.
”Jeg håber, at læseren får endnu mere lyst til at arbejde med sjælesorg og får blik for, hvor meningsfuldt det er at have sjælesorgen som et gennemgående perspektiv. Det kan berige alle de øvrige områder af det pastoralteologiske arbejde.”
Reception i Vartov
Sjælesorg – En håndbog udkommer den 20. august på Forlaget Eksistensen.
Den 9. september kl. 15.30–17.30 inviterer FUV til reception i Vartov. Ved receptionen holder FUV’s områdeleder for uddannelse Ulla Morre Bidstrup, sognepræst og underviser i sjælesorg Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen samt studielektor Maria Baastrup korte oplæg.