Trædesten skal sætte gang i samtalen om gudstjenesten
Hvordan taler man sammen om gudstjenesten uden at ende i diskussioner om enkelte ritualer eller praktiske detaljer? Liturgisk Forum har udviklet onlineuniverset Trædesten til gudstjeneste, der skal hjælpe præster, kirkemusikere, menighedsråd og andre med at åbne samtalen om, hvordan gudstjenesten opleves og hvordan den kan udvikles lokalt.
Liturgisk Forum har netop lanceret deres "Trædesten til gudstjeneste"-univers. Der er en guide til gudstjeneste fordelt på fire dimensioner og syv led. Foto: Fra Liturgisk Forums hjemmeside.
Hvad betyder rummet for den måde, vi oplever en gudstjeneste på? Hvornår opstår der resonans mellem det, der sker i kirken, og dem, der deltager? Og hvad betyder fællesskabet og fornemmelsen af tid?
Det er nogle af de spørgsmål, man kan tage fat på i Trædesten til gudstjeneste, som er et nyt studiemateriale på Liturgisk Forums hjemmeside.
Materialet er udviklet som en hjælp til menigheder og kirkelige medarbejdere, der ønsker at tale sammen om deres lokale gudstjenestepraksis.
”Vi vil gerne give et afsæt for samtaler om gudstjenesten, som ikke nødvendigvis begynder med spørgsmålet om, hvilket nadverritual man skal vælge, eller om der skal være druesaft til nadveren”, siger Martin Lysholm Hornstrup, projektmedarbejder i Liturgisk Forum.
Fire dimensioner åbner samtalen
Trædesten til gudstjeneste består af to dele. Den ene tager udgangspunkt i fire overordnede dimensioner af gudstjenesten: Rum, Tid, Fællesskab og Resonans.
Her er formålet ikke at finde det rigtige svar på, hvordan en gudstjeneste skal være, men at åbne for forskellige erfaringer.
”Det, der opleves stærkt og meningsfuldt af ét menneske, kan være næsten uden betydning for et andet. Men alene det at høre hinanden sige det kan ændre vores blik”, siger Martin Lysholm Hornstrup.
Samtalerne kan også give præster, organister og andre medarbejdere et indblik i, hvordan de liturgiske valg, de træffer, faktisk bliver oplevet af menigheden.
Liturgisk Forums erfaring er, at de fire dimensioner kan åbne for en bredere samtale end den, der opstår, hvis man begynder med enkelte ritualer eller konkrete ændringsforslag.
Syv veje ind i gudstjenestens led
Den anden del af materialet går tættere på syv centrale led i gudstjenesten: Musik og salmer, Bøn og bekendelse, Ordet, Prædiken, Nadver, Velsignelse og Dåb.
Til hvert led findes korte tekster, der belyser fire spørgsmål: Hvor kommer leddet fra? Hvordan bliver det normalt forvaltet i dansk gudstjenestepraksis? Hvilke muligheder er der for at udvikle eller eksperimentere? Og hvilke spørgsmål kan sætte den lokale samtale i gang?
Materialet er ikke tænkt som en håndbog, der skal læses fra begyndelsen til slutningen.
”Man kan gå ind dér, hvor nysgerrigheden er, eller hvor man lokalt har brug for et indspark. Teksterne skal ikke sige alt om et emne, men fungere som åbninger til videre samtale og arbejde”, siger Martin Lysholm Hornstrup.
Til menighedsrådet, medarbejderne eller en temaaften
Trædesten til gudstjeneste kan blandt andet bruges på menighedsrådsmøder, i liturgiudvalg, ved temaaftener eller i samtaler mellem kirkens medarbejdere.
Ambitionen er ikke at levere en bestemt model for den gode gudstjeneste. Materialet skal i stedet gøre det lettere at undersøge den gudstjeneste, man allerede fejrer – og blive klogere på, hvad der sker, når tradition, lokale valg og menneskers forskellige erfaringer mødes.
”Vi håber, at materialet kan være med til at gøre samtalen om gudstjenesten både mere faglig og mere nysgerrig. Ikke nødvendigvis for at ændre noget, men for at forstå bedre, hvad vi gør, og hvordan det opleves”, siger Martin Lysholm Hornstrup.
Find Trædesten til gudstjeneste på Liturgisk Forums hjemmeside.