6. januar 2026
Webinar om provstirapporter for kirkekassernes årsregnskaber
Nu kan du få en grundig introduktion til de nye provstirapporter for kirkekassernes årsregnskaber, som er udviklet til at give provstiudvalg og provster et samlet overblik over kirkekassernes økonomi. Rapporterne præsenteres i et digitalt format, der egner sig til fælles drøftelser – fx på storskærm med skærmdeling.
Webinaret afholdes onsdag den 14. januar kl. 09.00–09.45
Tilmeld dig webinaret
På webinaret får du:
- En introduktion til rapporternes indhold og funktioner
- Tips til, hvordan du præsenterer og drøfter dem på møder
Rapporterne er et værdifuldt redskab til at understøtte det kirkelige arbejde i provstiet og skabe et klart økonomisk overblik.
Læs mere om provstirapporterne her:
Find og læs provstirapporter
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Karen Marie Sø Leth-Nissen, analyse- og udviklingskonsulent, FUV
E-mail: folkekirkenital@km.dk