Christine Tind Johannessen
Præsentation

Christine Tind Johannessen

Præsentation

Lektor, ph.d. i sjælesorg og seniorforskningsprojektmedarbejder

Christine Tind Johannessen (født 1972) er cand.theol. og ph.d. fra Københavns Universitet. Hun er lektor i sjælesorg og forsker ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og tilknyttet Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet (TEO, KU).

Christine underviser på og udvikler den 2-årige Specialuddannelse i Sjælesorg ved FUV og er i samarbejdet mellem FUV og TEO, KU, jævnligt kursusleder og underviser på Den fleksible masteruddannelse ved TEO, KU. Hendes aktuelle forskning angår projektet 'Bæredygtig sjælesorg – som stresslindring' ved FUV og TEO, KU. 

Hun har gennem årene haft forskningsprojekter indenfor teologi og empirisk forskning, herunder: projektet 'Kræft og Gudstro' ved Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, og TEO, KU; projektet 'Coping with Trauma: Psychological and Theological models of Pastoral Care' ved TEO, KU, som del af University of Copenhagen’s Excellence Programme for Interdisciplinary Research, “Changing Disasters”; og projektet 'Sjælesorg ved begravelses- og bisættelsessamtaler' ved FUV i samarbejde med Aarhus Universitet.

Christine er bl.a. forfatter til bogen Kræften og Kraften. Hverdagskristendom i et netværksteologisk perspektiv og har sammen med lektor emer. Hans Raun Iversen udgivet bogen Mangefoldet tro og sjælesorg. Multiplicitet som vilkår for mennesker, møder og samtaler. Hun er Editorial Board Member på Journal of Pastoral Theology og redaktionssekretær på tidsskriftet Kritisk forum for praktisk teologi. Hun var i 2016 gæsteforsker og -underviser gennem et semester på Union Theological Seminary, New York, hos dekan og professor Pamela Cooper-White.

Christine er desuden tilknyttet Københavns Stift som universitetshjælpepræst, hvor hun varetager sjælesorgssamtaler.

Se endvidere: www.teol.ku.dk/ast/ansatte/?pure=da/persons/6828