18 gange "Jesus" og 158 gange "lys". Organist har talt ordene i omdiskuteret salmebogstillæg

Udgivelsen af salmebogstillægget "151 salmer" – som jeg er medlem af redaktionsgruppen bag – har allerede affødt forskellige reaktioner. Det er tegn på liv og engagement, og vi hilser samtalerne om fremtidens salmer velkomne.

Salgstallene taler for sig selv – nye salmer er kommet for at blive. Mange mennesker i menighederne rundt omkring relaterer spontant til de nye salmer og udtrykker glæden ved at kunne synge med og at kunne forstå, hvad de synger. 

Dog er der blandt de fagprofessionelle i kirken skepsis – hvis ikke ligefrem modvilje – at spore flere steder fra. I det følgende vil jeg prøve at dykke lidt ned i indholdet af bogen for at se, om vi kan sige noget overordnet om, hvor vi står i moderne salmedigtning.

Gud på linjerne

Først lidt tørre tal på bestemte ord, og hvor mange gange de forekommer i bogen:

Jesu/Jesus: 18 gange
Kristus/Kristi: 22 gange
(Herunder kombinationen: Jesus Kristus: 5 gange)
Søn/Menneskesøn: 12
Ordet (i betydningen Jesus): 9
Frelser: 2

Vi fornemmer altså en vis tilbageholdenhed i forhold til at bruge Jesu navn og også nogle af de klassiske tilnavne. På dansk har vi den ulempe, at intet rimer på "Jesus" eller "Kristus" (modsat ordene "Gud" og "ånd") – men det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning for at skrive ham ud.

Til sammenligning:

Gud: 212 gange
Herre: 46
Far/Fader: 3
(Fadervor: 7)
Skaber: 6
(sammensatte ord med skaber-, for eksempel "skaberglæde": 8)

"Gud" må siges at være det absolut mest brugte ord. Overraskende nok fylder det ellers lidt forkætrede "Herre" relativt meget. Lige så overraskende bruges navnet "Skaber" ikke ret ofte, hvilket man ellers kunne tro på baggrund af den stærke skabelsesteologiske tradition herhjemme.

Og for at fuldende Treenigheden:

Helligånd: 19 gange

Der anvendes dog en længere række (40+) forskellige afarter af ordet "ånd". Men det er tydeligt, at mange af salmerne benytter sig af begreber til at beskrive åndens virke. Derfor kigger vi også lige på lidt tal for centrale begreber:

Nåde: 33
Synd: 6
Dom: 10
Tro: 78
Håb: 80
Kærlighed: 82
Mod: 24
Lys/lyset: 158 (sammensatte substantiver såsom "julelys" og "forårslys" er medtaget – ikke verbet: lyse, hvilket også forekommer mange gange)

Lys er altså den absolutte højdespringer. Til sammenligning bruges ordene "lys" og "lyset" 49 gange i salmerne fra 1-151 i Den Danske Salmebog.

Endelig:

Dig/din/dit (i betydningen: Gud): 66/139/67 i alt: 272
Mig/mit/min(e) (i betydningen mennesket/den syngende – inkl. ordet "migmig"): 117/53/95 i alt: 265

Vi kan altså konkludere, at der tales mere om Gud end om mig i bogen samlet set.

Med det sagt, så ser vi en bevægelse imod, at salmerne tager deres afsæt i erfaringen og det levede menneskeliv. Det er en naturlig konsekvens af, at der blandt de nye salmedigtere er en overvægt af lægfolk, som skriver salmerne "fra kirkebænken", modsat tidligere, hvor der var en overvægt af præster, som digtede, og altså skrev salmerne fra "prædikestolen". Dette er en oplagt forklaring på, at mange kirkegængere føler sig rummet i de nye salmer: fordi de er skrevet fra samme udgangspunkt, som de skal synges fra.

Poesi frem for tal

Men dybest set giver denne ordtælling ikke meget mening. Den danske salmetradition er kendetegnet ved at benytte poesi og billedtale. Gud lader sig ikke så let indfange på linjerne. Og derfor taler vi om ham i billeder. Jesus selv talte i lignelser for at formidle sandheder om Gud. 

En af salmernes fornemmeste opgaver er at udvide paletten af billeder til at beskrive Gud, mennesket og kirken. For det er i poesien, vi får udvidet vores Gudsbegreb, og der bliver givet plads til forundring og et møde med det hellige.
 

I "151 salmer" beskrives Gud for eksempel som:

Min høne, kølig som en forårsnat, den, der står i orkanen, et lærkeperspektiv på verdensvreden, den, der tager kæmperigt, kejserligt, mægtigt imod, vores længsels dag – og meget mere.

Jesus kaldes også for:

Menneskekender og ven, freden, min forsoning, morgenrøden, på de uægtes side, den, der sidder på bænken, det største og alt det mindste, mit billede på liv – og meget mere.

Og sådan kan man blive ved – hvis man lukker bogen op, tager salmerne i munden og går med ind i den samtale med Gud, som salmerne åbner for.

Gud, du taler,
og jeg tier,
jeg må lytte
til dit ord.
Gud, jeg taler,
og du tier,
og du lytter,
til jeg tror.

Du er lyset
i mit mørke,
du er mørket
i mit lys.
Jeg er stille
i din stilhed,
og jeg lyser
i dit lys.

Du er fylden
for min længsel,
og jeg mættes
af dit brød.
Du er styrken
i min svaghed.
Du er livet
i min død.

Holger Lissner, 2019