Er der plads til både Kingo og Sys Bjerre i kirken?

Forleden havde jeg det privilegium at blive inviteret i Aftenshowet, DR's aftenhyggeflade, som sendte live fra Kulturmødet på Mors. 

Jeg skulle interviewes sammen med programchef for Smukfest, Trine Bang, med afsæt i DR's Top 100-liste (de 100 bedste danske sange til dato, udpeget af DR's radiokanaler og deres lyttere). 

Jeg skulle som organist repræsentere traditionen/det klassiske, mens Trine Bang repræsenterede det folkelige og moderne. 

Jeg havde et langt og – synes jeg da selv – indsigtsfuldt forinterview med programmets producer dagen før, hvor vi klogede os på musikkens betydning for kulturen både i og uden for kirken. 

Og jeg havde forberedt mig på at give forskellige perspektiver på emnet og memoreret tal fra folkekirken, som er Danmarks største koncertinstitution med mere end 5500 afholdte koncerter i 2025.

Pop eller salme?

På vej mod Mors fik jeg en sms fra DR om, at interviewet ville munde ud i en "lille sjov quiz". 

Jeg opfatter mig selv som et menneske, der er med på lidt af hvert, men udsigten til at gøre sig selv til grin, live på nationalt tv, kan ærligt talt godt få mig lidt ud af fatning.

Alt går hurtigt, når man laver tv, og pludselig står man der.

To hurtige spørgsmål til mig og Trine Bang og så videre til det, jeg fornemmede, det egentlig handlede om: Quizzen: Pop eller salme! 

Værten læste et citat op fra en sang, og vi skulle så gætte på, om det stammede fra en salme eller en popsang.

Livepublikummet råbte med, og det hele foregik i en legende, let atmosfære. Og nej, jeg kunne ikke lige genkende citatet fra Kingos "Den klare sol går ned" – og gættede forkert. Skyd mig bare…

Men der, hvor jeg for alvor fik svært ved at svare, var, da der blev bragt citater fra henholdsvis "Åbent hjerte" af Sys Bjerre og Christian Connie og "Størst af alt er kærlighed" af Anne Linnet. 

Den første er skrevet til en salmestafet i forbindelse med Aarhus Festuge i 2016, og den anden er skrevet i forbindelse med Bibelselskabets 200-års jubilæum over kærlighedens højsang i 1. Korintherbrev. 

Begge er med i salmebogstillægget "151 salmer". 

Jeg forsøgte mig med helgarderingen: popsalme, og jeg tror, studieværten godtog den.

Hvad er en salme?

Til sidst i udsendelsen skulle vi synge "I Danmark er jeg født" som fællessang med hele teltet. 

Mens kameraerne var slukkede, spurgte værten mig: "Det er vel ikke egentlig en salme, vel?" 

Hendes spørgsmål gjorde det klart for mig, at mange ikke afkoder en salme ud fra det tekstlige indhold, men fra dens musikalske karakter. 

En klassisk fællessang, som har det, vi kunne kalde "hymnekarakter" – altså højtidelig, hånden-på-hjertet-karakter, afkodes som en salme. 

Hvorimod alt, som har Sys Bjerres eller Anne Linnets lyd, afkodes som pop.

Så hvor stiller det os? Er vi som kirke bedst tjent med at opretholde den folkelige forståelse af, at salmer er noget strengt klassisk, og at pop hører til andre scener? Eller er det okay at udfordre stereotyperne lidt? 

Og kunne vi hjælpe os selv lidt ved at kalde det, vi synger, noget forskelligt i stedet for at presse det hele ind i kategorien: salmer? 

Kan vi udvide med kategorierne: Hymner og åndelige sange?

For mig er det et mål at bygge en syngende menighed. For at nå derhen, tror jeg, vi kan have gavn af at tilbyde forskellige sange at synge. 

For mig er det aldrig et "enten-eller", men et "både-og" – hvor de to tilgange eller traditioner ikke er i konflikt, men udvider hinanden.

Paulus lyder i mine ører rimelig rummelig, når han i brevet til Kolossenserne siger: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange. 

Giver det ikke plads til både Kingo, H. C. Andersen og Sys Bjerre i kirken?