Idé/formål
I Møllevang kirke huser vi to ortodokse eritreiske menigheder og en anglikansk menighed. Desuden har vi ugentligt aktiviteter for kristne med mellemøstlig baggrund. Vi fik behov for ikke bare at koordinere lokaler men også at fejre gudstjeneste sammen og dele vores fælles kristne tro.
Baggrund/kontekst
Møllevang Kirke ligger i et område med stor etnisk og religiøs diversitet. Verdens ufred og krige er en nærværende del af dagligdagen og menneskers liv her. Da store bededag blev afskaffet som fridag, besluttede vi at fastholde den som bededag her i kirken med et særligt fokus på bøn for fred i verden. Vi samlede repræsentanter for de menigheder som allerede kommer i kirken og inviterede desuden byens ukrainske katolske præst, Adventistkirken som er vores nabo og på den måde har det fra begyndelsen været en både økumenisk og international gruppe, der har været med til at realisere gudstjenesten.
Beskrivelse af praksis
Det har været vigtigt for os, at alle kan føle sig hjemme i gudstjenesten uanset om man er ortodoks, katolik, lutheraner, kaldæer, adventist eller karismatisk kristen. Vi kommer med meget forskellige gudstjenestekulturer, traditioner og kirkelige hierarkier. Vi har derfor skåret liturgien ind til det som vi kan være fælles om: Musik, sang, bøn, tekstlæsning, velsignelse og lystænding.
Vi folkekirkepræster er optaget af at holde gudstjenesten på ca. 45 minutter og vi er optaget af at alle nationaliteter medvirker på eget sprog og i egen ret. Det kunne potentielt blive meget langt, fordi nogle kirker har tradition for lange bønner og taler. Det har vi villet undgå, bl.a. fordi at ingen forstår alt hvad der bliver sagt og sunget i gudstjenesten, og en stor del af menigheden kun forstår det der foregår på eget sprog. At holde gudstjenesten på 45 min. kræver en stram liturgi og præcise aftaler. Vi to sognepræster deler rollerne i mellem os, så en af os hele tiden kan have fokus på at det næste indslag er klar. Der sker altid noget uforudset, som skal håndteres i kulissen.
Rummet er indrettet med flere lystændingssteder med god plads imellem. Vi er mange i rummet – og også mange børn, og der skal kunne være plads til at ca. 250 kan få lov at tænde et lys. Salmer er akkompagneret af flygel og vi synger meget enkle salmer i håb om at flest muligt kan være med.
Eksempel på liturgi
Præludium: Vi synger om freden (Vi synger om freden - salmer.dk)
Velkomst
Fredshilsen
Vi ønsker hinanden Guds fred
Indledende bøn på dansk
Læsninger på flere sprog, Johs. 14.27
Musikalsk indslag: Aramæisk lovsang ved Kaldæisk menighed
Salme: Vi synger om freden
Bønner om fred på flere sprog
Stilhed
Musikalsk indslag: Korsang ved Eritreisk menighed
Salme: Kom med fred (synges på dansk, arabisk, ukrainsk og engelsk)
Lysceremoni
Mulighed for at tænde lys i et stort kors på gulvet
Musik ved den anglikanske menighed
Salme: Gå i mørket med lyset
Fadervor simultant på flere sprog
Musikalsk indslag: Korsang ved ukrainsk kor
Velsignelse
Postludium: Fred hviler over land og by
Tak for i aften og invitation til fællesspisning
Refleksion
Den årlige fredsgudstjeneste har gjort en verden til forskel for vores kendskab til hinanden på tværs af kirker og menigheder her i området. Det er lykkedes at fylde kirken med en stor mangfoldig menighed, og det er i sig selv en stor oplevelse af fejre gudstjeneste sammen og erfarer, at selvom vi har helt forskellig kultur og baggrund, så deler vi troen på Gud og håbet om fred. Vi danskere forstår ikke de tigrianske bønner om fred i Eritrea eller de arabiske bønner om fred i Mellemøsten, men vi forstår dem alligevel og føler os på et dybt plan forbundet med deres smerte og afsavn.
De konservative ortodokse præster for Eritrea i deres flotte klæder, forstår ikke at kvinder kan være præster og danskernes måde at være kristen på – men vi fejrer gudstjeneste sammen alligevel. Erfaringen er at vi ikke bare er tilskuere til hinandens trosudtryk, men at vi er sammen – i samme rum, i bøn til den samme Gud – med håb og længsler for vores fælles liv.
Guide
Det er vigtigt at have repræsentanter fra alle kirker og nationaliteter med i planlægningsgruppen, også selvom vores erfaring er, at det i høj grad er os sognepræster der uddelegerer og koordinerer. At vi er sammen om det giver ikke alene ejerskab, men også et dybere kendskab til hinanden.
Et godt råd er at lave en meget enkel liturgi og holde sig til den. Vi har kørt den samme liturgi med meget få justeringer fra år til år. Lige her er det vigtige at alle føler sig bedst muligt hjemme i det, og ingen savner fornyelse eller spændende indslag!
Det er også afgørende at slutte med fællesspisning. Dels giver det anledning til at engagerer nogle flere fra de forskellige menigheder – og dels er det her man får talt sammen.