Fortsæt til hovedindholdet

Mindfulness-gudstjeneste

MindfulnessGudstjeneste i Sankt Matthæus kirke på Vesterbro

Idé/formål

Formålet med MindfulnessGudstjenesten er at skabe en hverdagsgudstjeneste, der kan bygge bro til "de løst tilknyttede". Målgruppen er de 30-60-årige, vi sjældent ser i kirken.

 

Baggrund/kontekst

Sankt Matthæus er en del af Folkekirken Vesterbro, hvor hver af sognets 7 kirker har en profil, og hver af sognets 14 præster et indsatsområde. Profilen i Sankt Matthæus kirke er bl.a. det kontemplative, og mit indsatsområdet som præst er at bygge bro til de 30-60-årige, vi ikke plejer at se i kirken.

En hverdagsgudstjeneste, der kunne fungere som et ugentligt tidssvarende kirkeligt pulsslag, en tidssvarende rytme til kroppen, sjælen, sindet og ånden var motivationen.

Jeg udviklede, men inddrog senere en mindfulnesslærer, der også medvirker.

 

Beskrivelse af praksis:

MindfulnessGudstjenesten ligger hver onsdag kl. 17 i de mørke måneder. Kirkerummet og kirkedøren iscenesættes, så begge dele understøtter det, vi skal igang med: Levende lys, lanterner, olielamper, plaider, stilhed, mørke, hulestemning. Rummet sættes, så sindet stemmes.

Mindfulnesslærer og præst sidder i koret på hver sin stol med et bord imellem sig. Vi kommer ind, når kirkeklokkerne sætter igang. Folk sætter sig på bænkene og de stole, der er sat frem. Præsten har, for ikke at bryde med det nære og tilnærmelige, ikke præstekjole på. Gudstjenestens sprog er af samme grund mere blødt, der er flere regibemærkninger og hverken velkomst, prædikenrefleksion eller farvel er manuskriptbundet. Kontakten, roen, nærværet, det langsomme er det vigtige.  I både bønnen og meditationerne er der indlagt flere pauser med stilhed.

 

MindfulnessGudstjenesten varer ca. 45 min., og har altid samme liturgi:

  • Præludium, blidt
  • Velkomst med gudstjenestens røde tråd v/ præst
  • Kom-til-stede-meditation v/ mindfulnesslærer
  • Bøn, præsten selv skriver til gudstjenesten, så den understøtter den røde tråd
  • Salme, altid en ny/nyere salme
  • Guldord fra bibelen + prædikenrefleksion v/præst
  • Længere meditation v/ mindfulnesslærer
  • Interludium 3-4 min., blidt
  • Fadervor + velsignelse v/ præst
  • Salme, altid en ny/nyere salme
  • Farvel, vi ses næste onsdag
  • Postludium, blidt
  • The/vand ved cafébordene nede i kirken.

 

Refleksion:

Sankt Matthæus kirke har nu i mere end 10 år inviteret til MindfulnessGudstjeneste hver onsdag kl. 17 i de mørke måneder. Omkring 100 deltager, og flere fortæller, at "de går til" MindfulnessGudstjeneste, som andre går til badminton.

Liturgien gennemgår før hver sæson et serviceeftersyn, og bortset fra, at vi har skærpet opmærksomheden omkring stilhed og enkelhed, er liturgien den samme.

Kommunikationen er også den samme; hjemmeside, ugentlig invitation og præsentation på facebook samt plakater omkring kirken.

Det teologiske afsæt er fundet hos den tyske pastoralteolog Isolde Karle, der både siger, at vi som præster/kirke skal bygge bro mellem Kristusfortællingen og menneskets egen eksistensfortælling, og at præstens/kirkens opgave i alt, hvad de gør, er at vise Guds væren frem.

Det er ligeledes en grundtanke i Sankt Matthæus kirke, at alt hvad vi gør, alt vi inviterer til, skal flyde samme vej, så de små vandfald bl.a. MindfulnessGudstjenesten (StilleRetreats, KirkeYoga, MorgenVandringer mv), vi sender afsted, både samler sig og ender samme sted, nemlig i evangeliets hovedfærdselsåre og livgivende kile. Hvad vi inviterer til og sender afsted i løbet af ugen, skal kunne genkendes til og i søndagsgudstjenesten.

 

Guide:

Det er en rigtig god huskeregel i alt, hvad vi gør i kirken, at tage udgangspunkt i Søren Kierkegaards ord om, at man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmst må finde ham, der hvor han er, og begynde der.

Begynd derfor ikke med hvad vil vi lave og hvordan vil vi lave det, men med hvorfor vil vi lave det og hvem er de, vi gerne vil lave det for. Og med!

Dette udgangspunkt er grunden til, at det hedder MindfulnessGudstjeneste, at præstekjolen ikke bruges, at både indgangen og kirkerummet skal kommunikere, at der bruges moderne salmer, at gudstjenesten er liturgisk blød og mindre manuskriptbundet. Og at forkyndelsen er mindre dogmatisk, og mere taktil.

 

Birgitte Engholm