Gudstjenesten som ramme for livet sammen
At være kirke er at være i et fællesskab. En menighedsrådsformand blev engang spurgt, hvad kirke var for hende. Hendes svar var: Kirke er at danne relationer. Gudstjenesten er et af de steder i kirken, hvor det bekræftes, at mennesker lever i relationer. Vi lever i relation til Gud og vores medmennesker. Fra først til sidst fortæller Bibelen, at Gud og mennesker vil leve i forhold til hinanden. Vil have med hinanden at gøre. Apostlen Paulus siger, at ingen af os lever alene. I gudstjenesten etableres et åndeligt fællesskab, det vil sige et fællesskab, hvor vi er sammen om at bede til Gud, høre nyt fra Gud, synge sammen, gå til nadver sammen. På alle disse måder forankres vi et møde med Gud sammen de andre i menigheden. Da Luther skulle indvi en kirke i Torgau (1544) sagde han i sin prædiken, at det er et ’vi’, der i bøn og lovsang taler med vor Herre. Gudstjenesten er med til give en retning for vores fælles liv med hinanden.
Menigheden – hjertet i kirken
Gudstjenesten er menighedens. Det er menighedens gudstjenestefejring, der er det centrale og som Helligånden vil gribe og understøtte. Og det er i menighedens midte, at evangeliet lyder og folder sig ud, så det skaber liv og livsmod. Liturgiens led – som bøn, sang, prædiken og nadver – er ikke blot individuelle handlinger, men de skaber og styrker det kirkelige fællesskab.
Luther ønskede, at menigheden ikke bare skulle være tilskuere, men aktive deltagere i gudstjenesten. Det betyder, at vi som kirkegængere skal bruge vores stemme og vores tro: vi lytter, beder, synger og tager del i nadveren. Når vi gør det, svarer vi på Guds ord og viser vores tro – både når vi takker, klager, lovpriser og bekender. Enhver der kommer til gudstjeneste skal føle sig velkommen til at være med i dette fællesskab.
I Højmessevejledningen (Ritualbogen) står der: ”Menighedsrådet er ansvarligt for rammerne omkring gudstjenesten og for fordeling af opgaver blandt de medarbejdere, som menighedsrådet har ansat. Gudstjenesten forberedes og gennemføres i et samarbejde mellem præsten og kirkens medarbejdere samt eventuelt frivillige.”
Præsten – den liturgiske leder
Præsten har en vigtig rolle som den, der leder gudstjenesten. Præsten har fået et særligt ansvar af menigheden for at sørge for, at alt foregår efter de kirkelige retningslinjer. Han skal både være den, der styrer ritualerne – som bøn, dåb og nadver – og den, der prædiker og udlægger dagens bibeltekst, så vi får noget at tænke over og tage med hjem.
Organisten – musikkens mester
Musikken i kirken er ikke bare pynt – den er med til at forkynde. Den skaber stemning, rører ved os og hjælper os med at forstå og mærke ordene. Organisten har ansvaret for, at musikken passer til gudstjenesten: den skal have den rette klang, det rette tempo og fylde rummet med liv og nærvær.
Kordegnen / Kirkesangeren (korsangere)
Salmesangen er et bærende element i gudstjenesten. Kordegnen, kirkesangeren og korsangerne er med til at understøtte sangen. Kordegnen og kirkesangeren kan også bistå præsten ved liturgiske handlinger.
Kirketjeneren – den stille styrmand
Kirketjeneren er den første, man møder, når man træder ind i kirken – og selvom han ofte arbejder i det stille, er hans rolle helt afgørende. Han sørger for, at alt er klar: der er gjort rent, blomsterne står friske, salmenumrene hænger på tavlen. Under gudstjenesten har han øje for det hele og sikrer, at alt glider, som det skal.