I kristendommen er det vigtigt, at folk mødes for at holde gudstjeneste. Når vi går i kirke, samles vi for at høre om Gud, synge og bede sammen – og nogle gange også spise sammen. Det handler om at være en del af et fællesskab, hvor vi deler troen og livet.

Allerede på Jesu tid var det normalt at samles om troen, både i jødedommen og andre religioner. Apostlen Paulus skriver i sine breve, at noget af det vigtigste Jesus har givet os, er netop fællesskabet i hans navn. Han var sammen med det enkelte menneske og med flere, og var altid optaget af at skabe fællesskab.

I kirken fejrer vi dåb og nadver, som er tegn på, at vi hører til i det kristne fællesskab. Sammen med bøn og oplæsning fra Bibelen minder det os om, at troen giver os en ny måde at se og leve livet på.

Søndag har altid været den vigtigste dag for gudstjeneste, fordi det var den dag, Jesus stod op fra de døde. Derfor er hver søndagsgudstjeneste en fejring af, at livet og kærligheden sejrer over døden. Men der kan også fejres gudstjenester på andre dage i ugen.

Liturgi er den faste måde, en gudstjeneste er bygget op på. Den har udviklet sig gennem mange år og ser lidt forskellig ud alt efter tradition, land og kirke. Men de vigtigste dele har været med fra starten tilbage i de første århundreder efter Kristus.

Gudstjenesten skal hjælpe os med at mærke, at Gud er tæt på. Derfor bruger vi ord, musik, sang og symboler, så vi både kan høre, se, smage og lugte – og på den måde opleve Gud. Liturgien er en slags ramme, hvori vi kan række ud mod Gud, og Gud kan komme os i møde.

Gudstjenesten er delt op i fire hoveddele:

• Indledning – vi samles og bliver klar til gudstjenesten
• Ordet – vi hører fra Bibelen og præsten holder en prædiken
• Nadver – vi deler brød og vin som tegn på fællesskab med Jesus
• Afslutning – vi får Guds velsignelse og sendes ud i hverdagen

Denne rækkefølge har været brugt i kirken i århundreder og giver en god rytme. I begyndelsen var nadveren det vigtigste, men med tiden indledte man med Ordet – altså oplæsning fra Bibelen og prædiken – som en slags optakt.

Når vi ser nærmere på gudstjenestens dele, hjælper det os med at forstå, hvad gudstjenesten egentlig handler om – og hvorfor den betyder noget for os.

Når man skal forklare, hvad der sker i en gudstjeneste, og hvad de forskellige dele betyder, kan man gribe det an på flere måder. Her er tre vigtige spørgsmål, man kan stille:

• Hvorfra kommer gudstjenesten? Gudstjenesten har dybe rødder i traditionen. Gennem historien har forskellige kulturer og teologiske retninger været med til at forme den – fx kirkefædre (Hippolyt, ?), Luther og Grundtvig. Her ser man på gudstjenestens baggrund og udvikling.
• Hvorfor holder vi gudstjeneste? Gudstjenesten er en måde at udleve troen på. De første kristne mødtes for at spise sammen, bede og høre tekster fra Bibelen. Her handler det om at forstå, hvorfor vi gør det, vi gør – og hvad de enkelte dele betyder.
• Hvordan foregår en gudstjeneste? Gudstjenesten er en slags religiøs forestilling, hvor både menighed, organist og præst spiller en rolle. Oplevelsen afhænger af, hvordan gudstjenesten bliver udført – fx musikken, stemningen, kirkerummet og de mennesker, der deltager.

Disse tre vinkler – hvorfra, hvorfor og hvordan – er grundlaget for at forstå gudstjenesten.