Musik og sang er spontane menneskelige udtryksformer. Mennesket har til alle tider og i alle kulturer udtrykt sorg eller glæde vokalt og sunget sine børn – og måske også sig selv – til ro. Ligesom rytme og klang musikalske forløb har omkranset utallige former af religiøs praksis.

I det gamle testamente i bibelen kan vi læse om, hvordan musik og salmer er en bærende del af tempeltjenesten. Salmernes bog rummer 150 salmer. Disse er primært skrevet til at synges ved religiøse handlinger. Jøderne lærte salmerne udenad og fik på den måde indlært jødisk teologi og gudsbilleder. Men musikken havde først og fremmest en spirituel karakter.

I det nye testamente finder vi også syngende menigheder og den første kristne salme, Filipperbrevshymnen (fil 2, 6-11). Den musikalske gudstjeneste blev altså videreført og er blevet forfinet op gennem kirkehistorien.

Reformatoren Martin Luther skrev: ”Næst efter evangeliet er musikken Guds største gave”. Og et andet sted ”Djævelen er ikke vel tilpas, når vi spiller og synger”. Luther mente at musikken havde befriende kræfter og at i den mødes himmel og jord. Han skrev en lang række salmer på modersmålet, for at inddrage menigheden i sangen og give dem en stemme i gudstjenestens rum, som i Luthers optik er et sted for samtale mellem Gud og det enkelte menneske. Gud taler til mennesket gennem sit ord og sakramenter og mennesket svarer i bøn og lovsang.

For Grundtvig var salmesangen et af kirkens tre livstegn (sammen med bekendelsen og forkyndelsen). Grundtvig skrev henved 1600 salmer. Hans ønske var at forny den danske gudstjeneste og gøre ordet levende og forbinde kristentro med menneskeliv, historie og folkeligt fællesskab. Hans salmedigtning står stadig i dag meget centralt for dansk kirke- og gudstjenestelivs selvforståelse.

Musik er en bærende del af den danske højmesse og de kirkelige handlinger, ligesom den har en central rolle i langt de fleste typer alternative gudstjenester. Gudstjenestens musik kan groft inddeles i tre kategorier:

Salmesang:

Salmerne synges af menigheden og understøttes af organisten/kirkemusikeren og sangeren/koret. En salme består for de flestes vedkommende af flere strofiske og rimede vers, og hvert vers synes på samme melodi. Salmerne benytter poetisk sprog og behandler tematikker i spændingsfeltet imellem troen på den treenige Gud og menneskelivet.

I en dansk højmesse synges der typisk 5-6 salmer. Ved kirkelige handlinger oftest lidt færre.

Salmerne kan have forskellige funktioner i gudstjenesten:

-              Etablere fællesskab

-              Stemme sindet

-              Sætte rammer (f.eks. besynge morgen, aften, årstid, kirkeårshøjtid eller tema)

-              Bane vej for evangeliet

-              Aktivere indlevelse og eftertanke

Det er præsten, som vælger salmer til gudstjenester og kirkelige handlinger. Dette sker dog ofte i samspil med organisten/kirkemusikeren og/eller menigheden/de pårørende.

Liturgisk musik:

I en dansk højmesse er der indskrevet en række musikalske, liturgiske led. Disse kaldes også ”korsvar” hvilket kan virke misvisende, fordi det kan lyde som om det kun er kirkekoret, som skal synge disse. Den opringelige betydning er ”menighedens kor” altså at de skal synges af menigheden, som en understregning af, at menigheden er aktivt deltagende i den gudstjenestelige samtale.

Mest kendt og udbredt er de tre sungne ”Amen” efter velsignelsen.

Følgende led vil man også oftest støde på i en højmesse:

Hilsen ”Og med din ånd”/”Og Herren være med dig”

”Amen” efter bønner

Trosbekendelsen (kan synges eller siges)

Evangelieproklamation: ”Gud være lovet for sit glædelige budskab”

Nadverindledning (to af de tre valgfrie nadverliturgier rummer led, som synges af menigheden hhv. ”Hosianna i det højeste” eller ”Hellig, hellig, hellig…”

Mere sjældent møder man:

Kyrie og gloria (en påkaldelse af Guds nåde og en lovsang i gudstjenestens begyndelse)

Litani (en længere vekselbøn om syndstilgivelse)

Bønnesvar (f.eks. ”Herre, hør vor bøn”) i forbindelse med kirkebøn

Endelig er det stadig i nogle kirker praksis, at man synger et enkelt salmevers, som et fast, liturgisk led. Dette kunne f.eks. være:

”Lad verden ej med al sin magt” efter trosbekendelsen

”Jesus os til trøst og gavn” efter evangelielæsningen

Fast vers efter nadveruddelingen

Det er menighedsrådets ansvar at beslutte, hvordan den lokale højmesseliturgi skal forløbe indenfor den relativt høje grad af valgfrihed, som ligger i højmesseordningen og biskoppernes højmessevejledning.

Den frie musik:

Den frie musik dækker præ- og postludier samt korsang. Den frie musik vælges af kirkens organist/kirkemusiker under hensyntagen til (søn)dagens karakter og stedets skikke. Musikken udføres af organist/kirkemusiker og kirkekor/kirkesanger.

Præludiet er det første musik, som lyder i gudstjenesten umiddelbart efter klokkeringningen. Postludiet er det sidste. Oprindeligt var dette procesionsmusik, som skulle føre præst og andre af gudstjenestens aktører ind og ud af kirkerummet. I dag fungerer disse stykker lige så ofte som rammesættere og stemningssættere for gudstjenesten.

Korsang udføres oftest som en motet efter prædikenen. Denne fungerer som en understregning af prædikenens budskab og som et lille refleksionsrum.

Men korsang (eller solosang) kan også udføres under nadveruddelingen eller på præ- eller postludiets plads.

Musikken er helt afgørende for, hvordan vi oplever en gudstjeneste. Musik er tæt knyttet til vores følelser, og når vi taler med hinanden om musik lander vi ofte i en diskussion om personlig smag. Når man vil udvikle kirkemusikken og inddrage flere forskellige musikalske udtryk i liturgisk sammenhæng, er der altså grund til at gå nænsomt, lyttende og fagligt funderet til værks og forsøge at se ud over sin egen personlige smag.

Klassisk musik har haft en særstatus i kirken i mange år. Denne arv er der alle gode grunde til at værne om og videreføre. Men det udelukker ikke brugen af andre instrumenter og musikalske genrer i en gudstjenestesammenhæng.

Musikeren Peter Bastian har engang sagt at ”grænsen mellem god og dårlig musik går ikke imellem genrer, den går igennem genrer”. Ifølge denne logik findes der altså god og dårlig klassisk musik ligesom der findes god og dårlig nyere musik. Vi ønsker os god musik i kirken, som kan sætte gode rammer, løfte sindet og skabe indlevelse hos menigheden. Derfor må det være organistens/kirkemusikerens ambition at gøre sig umage, øve sig og være lydhør overfor sit rum, sine kolleger og sin menighed.

Den danske salmebog udkom i 2003 og rummer 791 salmer fra et tidsspand på over 500 år. Siden er der kommet to salmebogstillæg til hhv. Kirkesangbogen og 100 salmer. Og i 2026 udkommer 151 salmer. Tillæggene rummer nyskrevne salmer som både i indhold, ordlyd og musikalitet går lidt andre veje end salmebogen. Disse tillæg er ikke autoriserede, men har dog vundet stor udbredelse i de danske kirker. Hjemmesiden salmer.dk tilbyder tillige en stor mængde nyskrevne salmer, med tilhørende søgefunktioner og forslag til salmevalg.

Hvad angår alternative gudstjenester, så er mulighederne nærmest ubegrænsede mht. brugen af musik. Man kan med fordel overveje:

-              Klar varedeklaration (vær tydelig i kommunikationen om, hvad det er, man kan forvente at møde – og hold, hvad I lover)

-              Tal med hinanden om musikkens rolle i gudstjenesten

-              Gennemtænk balancen imellem koncert og gudstjeneste

-              Gør det, I er gode til

Hvilke af gudstjenestens musikalske led er du mest glad for?

Er det naturligt for dig at synge med på korsvarene? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvad synes du om at synge nye salmer?